Gå til hovedindhold
170

Dette jobopslag er udløbet

Kommunikationschef

Air Greenland søger en Kommunikationschef til Kommunikationsafdelingen med tiltrædelse 1. juni 2019 eller efter aftale.   

Som Kommunikationschef i Air Greenland skal du arbejde målbevidst på at vores kunder, befolkningen, beslutningstagere og selskabets ansatte får øget kendskab til selskabets forretningsbetingelser og mål.

Du skal evne at arbejde som strategisk rådgiver for den øverste ledelse, ligesom du skal kunne håndtere praktiske opgaver.

Jobbet består blandt andet af:

  • Rådgivning og sparring med den øverste ledelse i forhold til kommunikation og dialog med interessenter
  • Ansvar for udarbejdelse af selskabets årsrapport
  • Videreudvikling af linjekommunikation samt ansvar for de interne kommunikationskanaler
  • Produktion og koordinering af både interne og ekstern information
  • Implementering og udbredelse strategiske tiltag i selskabet i tæt samarbejde med andre enheder i organisationen
  • Kontaktperson i forhold til pressen
  • Forestå produktion af rapporteringer samt præsentationsmateriale

 

Din profil

  • En videregående uddannelse indenfor kommunikation, gerne strategisk kommunikation
  • Erfaring fra lignende funktioner
  • Højt fagligt niveau indenfor skriftlig kommunikation, flydende på dansk og engelsk, meget gerne på grønlandsk
  • Indgående kendskab til og forståelse for det grønlandske samfund og kultur
  • Gerne indsigt i rejse- og luftfartbranchen

 

Personlige

Som person er du struktureret og engageret, velformuleret og har sans for detaljen. Derudover selvkørende, ansvarlig og forstår vigtigheden af nøjagtighed. Du er omgængelig og løsningsorienteret, og god til at sparre med andre i organisationen. Kan holde mange bolde i luften. Fleksibel og god til at skabe relation på tværs af organisationen. Har gennemslagskraft og kan begå dig på alle niveauer i organisationen.

 

Vi tilbyder

Et job i stadig udvikling i forhold til selskabets overordnede strategi, med selvstændigt ansvar og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling, målrettet dit og Air Greenlands behov.

 

Aflønning i overensstemmelse med dine kompetencer og stillingens krav på individuelle vilkår. Hertil kommer en årlig feriefrirejse, pensionsordning samt en attraktiv forsikringspakke, der bl.a. omfatter heltidsulykkesforsikring, gruppelivsforsikring samt hospitalsdækningsforsikring.

 

Du kan indhente yderligere oplysninger ved at kontakte CEO Jacob N. Sørensen via e-mail gohdz@airgreenland.gl eller HR-direktør Mads B. Christensen via e-mail gohdh@airgreenland.gl, telefon +299 34 34 34

 

Send din ansøgning med relevante oplysninger senest den 22. april 2019.

 

Send din ansøgning