Find job
Dette jobopslag er udløbet
Chief Commercial Director CCO til Air Greenland
Brænder du for at bruge dine salgs- og lederevner og kan du, i samarbejde med et stærkt salgsteam, realisere et betydeligt vækstpotentiale? Air Greenland står over for en spændende fremtid med tre nye lufthavne og en ny flåde, som vil skabe vækst og styrke på vejen mod en bæredygtig fremtid i Grønland.
Air Greenland er det førende luftfartsselskab i Grønland og har en vigtig rolle i at forbinde landets kultur, natur og infrastruktur med resten af verden på en bæredygtig måde. Som CCO bliver du en del af virksomhedens øverste ledelse, hvor du i tæt samarbejde med bestyrelsen, direktionen og dine ledelseskollegaer får en nøglerolle i at sikre Air Greenlands fastholdelse af markedspositionen og unikke muligheder for udvikling på både den korte og lange bane. Du vil stå i spidsen for at eksekvere den fremtidige salgsstrategi med afsæt i Air Greenlands overordnede ambitioner og de nye markedsmæssige muligheder.
Din hovedopgave som CCO bliver ansvaret for den samlede kommercielle udvikling og fastholdelse og udvikling af 40 dygtige kollegaer. Nogle nøgleord i din ledelsesstil er nærværende, lyttende, nysgerrig og en god sparringspartner. Du hviler godt i dig selv og optræder derfor med en robust ydmyghed. Du møder altid mennesker i øjenhøjde og kan kommunikere på en tydelig, letforståelig og helt igennem upolitisk facon. Energi og en grundlæggende positiv tilgang er personlige kvaliteter du ofte er blevet anerkendt for. Du arbejder systematisk og bruger data, markedsinformationer og udviklingstendenser til at identificere og implementere salgsstrategi, herunder udarbejdelse og implementering af relevante handlings- og aktivitetsplaner til at forbedre kundefokus og øge kundeloyaliteten, hvor du sammen med dit salgsteam konstant har fokus på udviklingen af produkter og markedstrends for at styrke Air Greenlands markedsposition og konkurrenceevne.
Endvidere skal du være i stand til at fokusere på helheden i Air Greenland og formå at kommunikere på tværs af produkter og segmenter samt at se sammenhængen fra det strategiske niveau til konkrete sælgerindsatser. Ligeledes har du fokus på at effektivisere salgsprocesser og se muligheder i samarbejdet med Air Greenlands datterselskaber og samarbejdspartnere.
Du vil som CCO blive ansvarlig for Air Greenlands fartplansgruppe, medlem af bestyrelsen i Grønlands Rejsebureau, Hotel Arctic og medlem af Safety Review Board (SRB).
Du har en relevant videregående kommerciel uddannelse og har flere års dokumenteret erfaring som kommerciel leder og gerne med erfaring inden for luftfart eller transportbranchen, hvor du både har været involveret i at definere den strategiske retning, men også selv har været aktiv i salget. Du har en god økonomisk forståelse og trives som virksomhedens ansigt udadtil i forhold til din rolle som CCO. Du har særdeles gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner på dansk og engelsk og meget gerne på grønlandsk.
Motiverende og præstationsorienteret Som person er du udadvendt og tillidsskabende, har empati og en naturlig respekt for andre kulturer. Det, kombineret med en involverende lederstil og et smittende engagement, gør, at du skaber energi og har let ved at få dine medarbejdere og andre med dig.
Air Greenland tilbyder Udover en spændende stilling med mulighed for både faglig- og personlig udvikling bliver du en del af den strategiske ledelse og med direkte reference til CEO i Air Greenland.
Et job med attraktive ansættelsesforhold, hvor aflønning sker i overensstemmelse med stillingens krav på individuelle vilkår
- Hertil kommer årlig feriefrirejse for familien, pensionsordning samt en attraktiv forsikringspakke, der bl.a. omfatter heltidsulykkesforsikring, gruppelivsforsikring samt hospitalsdækningsforsikring
- Bolig og bohaveflytning kan tilbydes efter gældende regler
Interesseret? Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Dorthe Flies fra Flies HR på mobil +299583117 eller +4560833117 eller dorthe@flieshr.dk.
Flies HR varetager rekrutteringsprocessen, hvorfor al henvendelse bedes rettet hertil. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtaler.
Såfremt du har yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-Direktør Mads B. Christensen på mchristensen@airgreenland.gl
Vi glæder os til at høre fra dig.
https://flieshr.gl/chief-commercial-director-cco-til-air-greenland/