Gå til hovedindhold
158

Business Development Manager

Air Greenland søger en Business Development Manager (BDM) til den kommercielle afdeling med tiltrædelse 1. oktober 2022 eller efter aftale.

Som BDM i Air Greenland skal du arbejde med at analysere, realisere og evaluere på forretningsudviklende tiltag og ideer. Arbejdet skal til hver en tid læne sig op af koncernens erklærede vision om, bæredygtigt, at sikre hverdagen og skabe eventyret.

Du vil være en væsentlig medspiller til at sikre Air Greenland og vores ejeres ønske om en moderne luftbåren infrastruktur, samt udvikle Grønland som en attraktiv bæredygtig turistdestination, forankret i grønlandske værdier med fokus på vores natur og samfund.

Jobbet består blandt andet af
• Implementere standardiseret kundetilfredshedsmåling, Net Promoter Score (NPS), på tværs af hele Air Greenland koncernen
• Projektstyring på strategisk og taktisk niveau
• Bidrage til arbejdet med nye ruter ind og ud af Grønland
• Identificere nye produkter og partnerskaber indenfor luftfart, turisme og hotel
• Indhente, opsøge, evaluere og koordinere forslag til forretningsudvikling fra såvel interne som eksterne interessenter
• Arbejde med bæredygtighed i et økonomisk, samfundsmæssigt og miljømæssigt perspektiv
• Data behandling og analyse. Særligt omkring kundeindsigter og til business cases på nye forretningsideer
• Administrativ support til CCO

 

Din profil
• Relevant videregående uddannelse
• Erfaring fra lignende funktioner
• Dokumenteret projektledelse og/eller kendskab til LEAN
• Behersker dansk, engelsk og meget gerne grønlandsk
• Indgående kendskab til og forståelse for det grønlandske samfund og kultur
• Indsigt i rejse- og luftfartbranchen er et plus

Personlige
Som person er du struktureret og engageret, velformuleret og har sans for detaljen. Du evner at arbejde med langsigtede strategiske projekter, ligesom du kan håndtere praktiske opgaver. Derudover selvkørende, ansvarlig og forstår vigtigheden af nøjagtighed. Du er omgængelig og løsningsorienteret, og god til at sparre med andre i organisationen. Fleksibel og god til at skabe relation på tværs af organisationen. Har gennemslagskraft og kan begå dig på alle niveauer i organisationen.

Vi tilbyder
Et job i stadig udvikling i forhold til selskabets overordnede strategi, med selvstændigt ansvar og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling, målrettet dit og Air Greenlands behov.

Aflønning i overensstemmelse med dine kompetencer og stillingens krav på individuelle vilkår. Hertil kommer en årlig feriefrirejse, pensionsordning samt en attraktiv forsikringspakke, der bl.a. omfatter heltidsulykkesforsikring, gruppelivsforsikring samt hospitalsdækningsforsikring.

Du kan indhente yderligere oplysninger ved at kontakte Business Development Manager, Mikkel Søndergård via mks@airgreenland.gl, CCO Henrik Bjørner Søe via hbs@airgreenland.gl, eller på telefon +299 34 34 34.

Ansøgninger vurderes løbende.

Søg denne stilling