Gå til hovedindhold
152

Dette jobopslag er udløbet

Alsidig software udvikler til Air Greenland

Er du selvstændig, struktureret og proaktiv, og klar til support og udvikling af Air Greenland’s it-løsninger? Så tilbyder vi et afvekslende og til tider travlt job i en dynamisk og spændende virksomhed.

 

Som følge af øget fokus på Datawarehouse og Bi løsninger, samt effektivisering af processerne ved øget digitalisering og integrationer mellem it-løsningerne, ønsker Air Greenland at styrke den interne it-udvikling. Derfor søges en erfaren og alsidig software udvikler til ansættelse snarest muligt.

 

Jobprofil

Som software udvikler i Air Greenland bliver du en del af it-teamet på i alt 9 personer som er placeret på hovedkontoret i Nuuk. 

 

De primære arbejdsopgaver er:

  • Support og videreudvikling af Air Greenlands it-løsninger
  • Administration, optimering og vedligehold af MS-SQL databaser
  • Overvågning og drift af Datawarehouse og BI løsninger
  • Vedligeholdelse og videreudvikling af Datawarehouse og BI løsning i samarbejde med forretningsenhederne og eksterne samarbejdspartnere
  • Udarbejdelse af Dokumentation
  • Vedligeholdelse og videreudvikling af Data integration for forskellige systemer

 

Kvalifikationer

Vi forventer, at du har følgende kvalifikationer:

  • Erfaring fra lignende stilling
  • Relevant IT-faglig uddannelse
  • Erfaring med en eller flere af følgende teknologi og metoder:
    • C# .NET Console Applications
    • MVC
    • Jquery
    • Bootstrap CSS
    • AdminLTE template
    • Azure DevOps Services
    • Visual Studio 2015
    • Microsoft SQL Server og gerne Oracle
    • Microsoft Integration Services og ETL-processer generelt
    • Microsoft Analysis Services, Multidimensionelle og/eller Tabulare-modeller
    • Microsoft Reporting Services
    • Opbygning af Data Warehouse efter optimale standarder og principper
    • Master Data Management
    • Power BI, Tableau, Excel/Power Pivot
  • Behersker danske, engelsk og evt. grønlandsk

 

Som person er du selvstændig, struktureret og proaktiv. Du er god til at bevare overblikket i en presset situation og kan prioritere opgaverne. Du er tålmodig, positiv og udadvendt og god til at kommunikere med brugerne. Du udviser ansvarlighed og engagement og forstår vigtigheden af et godt samarbejde.

 

Aflønning vil være i overensstemmelse med stillingens krav på individuelle vilkår. Hertil kommer årlig feriefrirejse for familien samt en attraktiv forsikringspakke, der bl.a. omfatter heltidsulykkesforsikring, gruppelivsforsikring samt hospitalsdækningsforsikring.

 

Du kan indhente yderligere oplysninger hos IT-chef Karsten Munk på telefon 343150 eller pr. e-mail kmunk@airgreenland.gl

 

Send din ansøgning med relevante papirer via Air Greenlands hjemmeside, senest den 14. april 2019. Tiltrædelse efter aftale.

 

Søg stilling