Gå til hovedindhold
110

Dette jobopslag er udløbet

Departementet for Erhverv og Energi søger medarbejder

Vil du være med til at skabe vækst i hele landet og sikre, at Grønland står stærkt på de internationale markeder? Er du parat til tage et stort ansvar? Så er du måske vores nye medarbejder i Erhvervsafdelingen. Du vil få en central rolle, hvor du skal være med til at udvikle og implementere erhvervsstrategier. Vi ser samtidig gerne, at du er en kompetent embedsmand, som kan levere politisk betjening af høj kvalitet.

Om Erhvervsafdelingen:
Du vil blive ansat i Erhvervsafdelingen i Departementet for Erhverv og Energi. I afdelingen er vi 1 afdelingschef og 7 engagerede A/C medarbejdere samt et antal praktikanter og studentermedhjælpere, som alle skal sikre, at der skabes vækst i hele landet, og at Grønland står stærkt på de internationale markeder.

Afdelingen arbejder blandt andet med turisme, eksport af is og vand, iværksætteri, erhvervspolitik, socioøkonomi/IBA-aftaler, opfølgning på servicekontrakter samt international markedsføring og eksportfremme af grønlandsk erhvervspotentiale. Der arbejdes bredt med strategiudvikling, implementering, sagsbehandling samt politisk betjening inden for disse områder. Som en del af dette er afdelingen ansvarlig for servicekontrakter med Visit Greenland og Business Greenland.

Vi har derfor et stort fagområde med mange ambitiøse målsætninger. Du vil derfor blive del af en dynamisk afdeling, hvor vi fællesskab har fokus på at løfte de mange forskellige opgaver, og hvor vi leverer konkrete resultater på både kort og lang sigt.

Om stillingen:
Du vil skulle arbejde selvstændigt og få et stort ansvar. I afdelingen varetager vi en bred opgaveportefølge, og du kan blandt andet komme til at arbejde med:

  • Politisk betjening, herunder udarbejdelse af oplæg til Naalakkersuisut, baggrundsnotater, taler, besvarelse af §37 spørgsmål, mv.
  • Tværgående koordinerende funktioner overfor andre afdelinger, myndigheder og erhvervsliv
  • Rådgivning af ledelsen i forbindelse med udarbejdelse af erhvervspolitik
  • Udvikling og implementering af nye erhvervsstrategier
  • Opfølgning på servicekontrakter med underliggende enheder
  • International markedsføring af grønlandsk erhvervsliv
  • Økonomi- og budgetstyring, sagsbehandling, databaseudvikling samt sekretariatsfunktioner

De konkrete arbejdsopgaver vil afhænge af dine kvalifikationer og erfaringer. 

Om dig:
Vi søger en medarbejder med erfaring fra en politisk organisation og/eller fra det private erhvervsliv. Vi ser derfor gerne, at du:

  • Har en relevant faglig uddannelse på kandidatniveau
  • Har erfaring fra en politisk styret organisation og/eller det private erhvervsliv
  • Har indgående kendskab til erhvervspolitik
  • Kan arbejde selvstændigt med større projekter
  • Har gode sproglige kompetencer herunder grønlandsk, dansk og engelsk
  • Du har det godt med politisk opmærksomhed på de opgaver, du løser, og du evner at formidle komplekse problemstillinger i et klart sprog. Vi lægger vægt på, at du er selvstændig, engageret, effektiv og har et godt humør.

Om Departementet for Erhverv og Energi:
Departementet for Erhverv og Energi er en spændende arbejdsplads. Vores hverdag er præget af en god omgangstone og med plads til at sætte sit personlige præg på resultaterne. I departementet er vi 36 medarbejdere. Derudover har departementet to underliggende enheder, Forbruger- og Konkurrencestyrelsen og Nukissiorfiit. Selve departementet har forskellige afdelinger – Erhverv og Energi samt Olie/Gas. Derudover er der en juridisk stabsfunktion direkte under departementschefen.

Løn- og ansættelsesforhold:
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Stillingen besættes som udgangspunkt som en fuldmægtigstilling.

Til den rette kandidat med relevant erfaring vil der efter omstændighederne kunne ydes special- eller chefkonsulenttillæg.

Bolig:
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning.

Yderligere oplysninger:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at afdelingschef for Erhvervsafdelingen Christian Hjerrild Ovesen på e-mail: chho@nanoq.gl, telefon 345622 eller mobil 564471.

Ansøgning:
Ansøgningsfristen er den 27. september 2018.
Tiltrædelsesdato er den 1. november 2018 eller efter aftale.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”. 
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig. 
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig. 

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet. 

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning