Gå til hovedindhold
105

Dette jobopslag er udløbet

Pædagog søges til Børnehjemmet Sarliaq

Pædagog søges til Børnehjemmet Sarliaq
Ansættelsesdato: 1 oktober 2018 eller efter aftale.

Brænder du for at arbejde med anbragte børn og vil du være med til at gøre en forskel?
Børnehjemmet Sarliaq er en døgninstitution for anbragte børn og unge beliggende i Ilulissat, Grønland. Der er plads til i alt 20 børn og unge i aldersgruppen 2- 18 år fordelt på 3 forskellige afdelinger.  Opdelingen sker som oftest i forhold til alder. De anbragte børn har haft en opvækst præget af omsorgssvigt og eller misbrug og kommer fra hele Grønland.
På Sarliaq arbejder vi med Relationspædagogik i et anerkendende perspektiv i et meget struktureret miljø og fokuserer på at have en anerkendende tilgang til børnene og de unge. Vi lægger vægt på, at de får en stabil hverdag med skolegang, fritidsinteresser og et socialt liv uden for institutionen. I weekender og ferier forsøger vi at tilbyde børnene gode oplevelser i naturen i form af hytteture, jagt- og skiture, samt at deltage i diverse arrangementer i byen.
Dette stillingsopslag er målrettet en pædagog til afdelingen Nanuaqqat; som er for børn fra 0 til 6 år.

Vi forventer:

  • At du er stabil/robust og engageret i dit arbejde.
  • At du kan arbejde struktureret og være en tydelig voksen.
  • At du har erfaringer arbejde omkring anbragte børn
  • At du har en relevant uddannelse eller erfaring i arbejdet med anbragte børn og unge.
  • At du kan planlægge og skabe meningsfulde aktiviteter for børnene og de unge.
  • At du er villig til at tage på koloni og projektture i bygderne i op til 14 dage ad gangen.
  • At du kan arbejde skiftende arbejdstider, f.eks. morgen, aften; og foretage rådighedsvagten.


Vi kan tilbyde:

  • Et spændende og alsidigt job i et miljø, hvor der er fokus på faglighed.
  • Faglig udvikling gennem undervisning og supervision.
  • En arbejdsplads, hvor du selv får mulighed for at byde ind med og realisere idéer i forhold til børnene og de unge.
  • Anerkendende kollegaer, som er parate til at yde kollegial sparring og supervision.

Løn og ansættelsesforhold
Arbejdstiden er på 40 timer ugentlig.
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler.  Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning.
 
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte Souschef Jens Ole Nathanielsen tlf.: +299 94 33 61 e-mail: jensole@sarliaq.gl eller afdelingsleder Jonna Olsen tlf: +299 94 65 08 emai: jo@sarliaq.gl 
Ansøgningsfrist: 16. september 2018
 

Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig. 
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig. 

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet. 

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning