Gå til hovedindhold
113

Dette jobopslag er udløbet

Kontorchef til Kollegieadministrationens Fælleskontor

Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke søger kontorchef til Kollegieadministrationens Fælleskontor (KAF) i Nuuk

Har du lyst til at stå i spidsen for kollegieindsatsen i Nuuk og har du erfaring med overordnet ledelse og økonomistyring? Så er du måske vores nye kontorchef.
Kontorchefen varetager på vegne af Departementet den overordnede ledelse af kollegiernes fælleskontor i Nuuk og er ansvarlig for, at kollegiernes opgaver løses økonomisk og administrativt forsvarligt i henhold til de regler, der til enhver tid er gældende for funktionsområdet.

Om os:
Kollegierne anvendes til indkvartering af uddannelsessøgende inden for erhvervsuddannelser, videregående uddannelser og visse studieforberedende uddannelser. Dette betyder, at KAF er en yderst vigtig medspiller i forhold til at fortsat udvikle Grønlands uddannelsesniveau.
Kollegieadministrationen (KAF) varetager administrationen af godt 850 kollegieværelser i Nuuk. KAF består af 17 ansatte og i perioder 1 lærling.
KAF har en stor kontaktflade og mange samarbejdspartnere. Der er derfor tale om et spændende og selvstændigt job i en organisation, der varetager meget forskelligartede arbejdsopgaver i samarbejde med mange forskellige aktører.
 
Dine arbejdsopgaver:

  • Personaleledelse, herunder ansættelse og afskedigelse af personale for kollegieområdet og ansvarlig for den daglige drift i administrationen
  • Økonomisk ansvarlig for budgetlægning, opfølgning og regnskabsaflæggelse for kollegieområdet i Nuuk
  • Udvikling af interne arbejdsgange og processer
  • Ansvarlig for nyanskaffelse og indkøb til kollegieværelser og lejligheder
  • Medarbejderudvikling med henblik på effektiv løsning af administrationens kerneopgaver og trivsel blandt medarbejderne
  • Sikre god kontakt og et højt niveau af tilfredshed blandt interne og eksterne kunder
  • Deltage i den samlede ledelse


Vi forventer, at du har størstedelen af følgende kvalifikationer og kompetencer:
Faglige kvalifikationer

  • Du har en relevant faglig uddannelse
  • Du har ledelseserfaring
  • Du har erfaring inden for de personaleadministrative område
  • Du har erfaring med regelsættet for regnskab inden for den offentlige forvaltning
  • Du har kendskab til Grønlands Selvstyrets regnskabssystem XAL / elektronisk kreditorsystem IRIS (oplæring kan dog finde sted)
  • Du har ren straffeattest
  • Kørekort, men ingen betingelse

Personlige kompetencer

  • Du formår at opmuntre til et højt præstationsniveau hos dine medarbejdere samt at inspirere andre til at tænke langsigtet og afsøge muligheder, der kan danne basis for fremtidig udvikling
  • Du formår at skabe en arbejdskultur baseret på strategiske kompetencer
  • Du arbejder systematisk og lægger vægt på ansvarlighed, kvalitet og struktur i arbejdet
  • Du er positiv og imødekommende, god til at kommunikere og motivere organisationen omkring dig
  • Du behersker det grønlandske sprog i skrift og tale
  • Du har kendskab til grønlandske samfundsforhold
  • Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med arbejde i en politisk styret organisation.

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er for tiden klassificeret svarende til LR 36. Lønnen i (LR 36) udgør med faste løndele: 1. april 2018 kr. 45.394 pr. md. og årligt kr. 544.723
 
Der vil i udgangspunkt ske ansættelse på overenskomstvilkår. Hvor ansøger i forvejen måtte være tjenestemand i henhold til tjenestemandslove for det offentlige i Grønland kan der ske ansættelse på tjenestemandsvilkår.
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den op tiltrædelsestidspunktet gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Arbejdstiden er i udgangspunktet 40 timer ugentligt, og der er til stillingen knyttet en rådighedsforpligtigelse på 80 timer i kvartalet. Bestemmelserne om godtgørelse for mistede fridage finder ikke anvendelse.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”. 
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Yderligere informationer:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Karsten P. Jensen på mailadressen kapj@nanoq.gl

Ansøgningsfrist: 14.09.2018.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”. 
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig. 
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig. 

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet. 

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning