Gå til hovedindhold
110

Dette jobopslag er udløbet

Patientkoordinator søges til en fast stilling for Afdelingen for Kirurgisk Patient- og Rejsekoordinering

Tiltrædelse 1. september 2018 – fuldtidsstilling.

Du har nu mulighed for at prøve kræfter med et alsidig, udfordrende og spændende job i det kirurgiske område.

Afdelingen består af 5 patientkoordinatorer, 5 rejsekoordinatorer og en afdelingsleder.

Vi har fokus på at sikre optimale patientforløb, og måske er du vores nye kollega.

I Afd. for Patientkoordinering vil du i samarbejde med de visiterende overlæger få et medansvar for indkaldelse af patienter samt planlægning og koordinering af daglige behandlingsforløb, projekter, besøgende specialister. Det er din opgave at sikre at arbejdsgange, arbejdstilrettelæggelse og ressourceforbruget planlægges, koordineres og styres optimalt ved såvel elektive operationer som for venteliste afvikling.

Afdelingens arbejdsopgaver består bl.a. af;

  • indkaldelse af kirurgiske patienter, samt planlægning af behandlingsforløbet
  • indkaldelse af patienter til diverse specialist besøg såsom tandlæger, plastikkirurger m.v.
  • bookning af diverse patientrejser, tjenesterejser mm.

Vi forventer at du;

  • har interesse indenfor det administrative felt, herunder tilrettelæggelse af undersøgelser og behandlingsforløb, administration af henvisninger og indkaldelse af patienter
  • har indsigt i geografiske forhold og infrastruktur, der influerer på patientforløbene
  • har indsigt i Sundhedsvæsenet
  • har lyst til at gøre en forskel og brænder for at sikre patienterne professionelle forløb
  • har flair for IT
  • har det godt med at have en central rolle i en organisation
  • kan lide udfordringer
  • har relevant uddannelse (lægesekretær, sundhedsassistent, sygeplejerske, radiograf)

Hvis du er dobbeltsproget, grønlandsk / dansk, er det en fordel, dog ikke et krav.

Vi tilbyder:

  • En afdeling i udvikling, hvor du kan deltage i udviklingen
  • Dagsarbejde (kl. 8:00-16:00)
  • Selvstændigt arbejde
  • Medindflydelse
  • Engagerede og kompetente kollegaer

LØN OG ANSÆTTELSE

Stillingen aflønnes i henhold til overenskomst mellem Naalakkersuisut og relevant faglig organisation

REJSE OG BOLIGFORHOLD

Ved fastansættelse ydes fri tiltrædelsesrejse og bohaveflytning for den ansatte og dennes ægtefælle eller dermed ligestillede samt hjemmeboende børn under 18 år fra bopælen i norden til bopælen i Grønland, og efter tre års ansættelse fri fratrædelsesrejse og bohaveflytning retur.

Der vil til stillingen kunne anvises personalebolig, hvor der betales husleje efter gældende regler.

Ansøgningsfrist: 13. juli 2018

 

Ansøgningen sendes gennem sundhedsvæsenets jobportal

 

KONTAKT

Information om stillingen kan indhentes ved henvendelse til Pipaluk Thomsen, Afdelingsleder for Kirurgisk Patient- og Rejsekoordineringen på e-mail PITH@PEQQIK.GL   

 

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til PERSONALE@PEQQIK.GL

Det grønlandske Sundhedsvæsen er pr. 1. juli 2017 blevet en røgfri arbejdsplads. Der er indført rygeforbud for alle ansatte i arbejdstiden. Dette omfatter alle indendørs og udendørs lokaliteter