Gå til hovedindhold
100

Dette jobopslag er udløbet

Vi søger en dygtig uddeler til Brugseni Qaqortoq

Kalaallit Nunaanni Brugseni søger en dygtig og kompetent butiksuddeler, til at stå i spisen for udviklingen af vores forretning i Qaqortoq.

Brugseni er en af Grønlands største detailhandelsvirksomheder. Vi driver butikker i 7 af de største byer i Grønland og fra første halvdel af 2019 får vi den 8. by Ilulissat med i porteføljen.

 

Vi arbejder ud fra stærke grundværdier, som er fastlagt at vores mange tusinde medlemmer. Vi er drevet af, at vi vil gøre en tydelig forskel i Grønland – både for samfundet, miljøet og vores mere en 450 medarbejdere.

 

Vi er gode til at forblive i øjenhøjde og i dialog med vores kunder, som handler i vores butikker, fordi de opnår konkrete fordele og naturligvis går efter de rigtige varer, til den rigtige pris. Samtidigt kan de være med til at præge virksomheden og samfundet både lokalt og på landsplan.

 

Som uddeler i Brugseni Qaqortoq vil du stå i spidsen for et team af loyale medarbejdere, der er engagerede og dygtige til at servicere vores kunder i Sydgrønlands største by. Butikken har et samlet areal på 4200m2, hvoraf 1400m2 udgør salgsarealet. Butikken har åben slagter, elektroniske hyldeforkanter samt filial butik.

 

De overordnede opgaver omfatter:

  • Du får ansvaret for Brugseni Qaqortoq, som består af et team på 50 engagerede medarbejdere.
  • Du bliver ansvarlig for at lede, udvikle og løbende sætte det rigtige hold af kompetente medarbejdere til at servicere vores kunder.
  • Du får ansvaret for at sikre en dynamisk og salgsklar butik med høj standard – hver dag.
  • Du får medansvaret for den lokale tilpasning af sortimentet, ud fra butikkens kundegrundlag i samarbejde med din salgschef og indkøbsafdelingen.  
  • Du får ansvaret for den samlede budgetlægning for Brugseni Qaqortoq inkl. filial
  • Du bliver salgschefens (for kystbutikkerne) forlængede arm, omkring sparring og opfølgning af Brugseni Narsaq og Nanortalik.

 

Faglige kvalifikationer

  • Dokumenteret erfaring fra en lignende stilling som uddeler i et større supermarked eller varehus
  • Stærk ledelses og købmands erfaring
  • Kendskab til Coops administrative systemer er en fordel

 

Personlige kvalifikationer

  • Du er ambitiøs, engageret og resultatorienteret.
  • Du er en inspirerende og dynamisk leder, der via medarbejdernes engagement og salgslyst kan skabe topresultater.
  • Du er vedholdende og følger aftalerne til dørs
  • Du bevarer overblikket i en hektisk hverdag.

Vi tilbyder.

  • En stor butik med en filial, der tilsammen sælger for omkring 90 millioner.
  • Et selvstændigt og udviklende job med masser af udfordringer og plads til lokalt købmandskab.
  • Et team af dygtige og engagerede medarbejdere.
  • Enorm mulighed for succes med udvikling af butikken og filialen.
  • Et aktivt samspil med en engageret lokalbestyrelse.
  • Attraktiv løn pakke med mulighed for personalebolig, årlig ferie frirejse og mulighed for bohaveflytning.

 

Ansøgningsfrist

Senest 22. juli 2018

 

Ansøgning sendes til HR

ungaaq.abelsen@knb.gl

 

Yderligere oplysninger

Tiltrædelse: 1. september 2018 eller efter aftale.

 

Ved spørgsmål om stillingen

Salgschef Mark Kobberrød, tlf. +299 36 35 02, mail mark.kobberroed@knb.gl

Web: www.brugseni.gl

Facebook: Kalaallit Nunaanni Brugseni