Gå til hovedindhold
137

Dette jobopslag er udløbet

Centerchef for Pissassarfik

Er du optaget af udvikling, ledelse og udvikling af handicapområdet, og ønsker du at sikre udvikling og løft af kommunernes arbejde på handicapområdet? Så er det DIG, vi søger.
 
Tiltrædelsesdato 1.8.2018 eller efter aftale.
 
Om stillingen
Det landsdækkende handicapcenter, Pissassarfik er i sin form og koncept helt nyt. Det blev åbnet 19. februar 2018 og er en enhed under Socialstyrelsen.
Centeret tilbyder:

  • Rådgivning
  • Vejledning
  • Træning
  • Videnscenter
  • Kurser.

Pissassarfik sætter faglighed og udvikling højt, samtidig med at arbejdet foregår med udgangspunkt i borgeren og efter den enkelte kommunes behov.
Som centerchef har du det personalemæssige, faglige og økonomiske ansvar for Pissassarfik, herunder at sikre et højt kvalitetsniveau, effektivitet og lønsomhed. Du har det overordnede ansvar for samarbejde med kommunerne og for at sikre et vedvarende højt fagligt tilbud til borgerne og kommunerne. Du sætter planlægning og overblik lige så højt som udvikling og nye tiltag.

Vi forventer

  • at du har en relevant faglig uddannelse, gerne socialfaglig
  • at du har viden og erfaring med administration, gerne på socialområdet
  • at du har ledelseserfaring, gerne erfaring med opstart eller forandringsprocesser
  • at du er inddragende i din ledelse
  • at du er initiativrig, systematisk og i besiddelse af godt humør
  • at du er udviklingsorientereret
  • at du besidder interkulturel kompetence og indlevelse
  • at du sætter medarbejdernes trivsel højt.

Vi tilbyder:

  • Et spændende job, hvor du kan sætte dit præg på udviklingen af det nye center
  • Udvikling af Pissassarfik, herunder fortsat opbygning af den nye medarbejderstab
  • Fokus på inter- samt tværfaglig sparring, herunder med Socialstyrelsen
  • Faglig udvikling gennem opkvalificering, kurser mm.
  • Videnscentreret arbejde
  • Solid oplæring i felt og centeret ved ansættelse.

Arbejdspladsen er i Sisimiut i en ny bygning opført til formålet med fokus på faglighed og tilgængelighed.
Ansættelsen vil indeholde rejseaktivitet.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er for tiden klassificeret/lønfastsat svarende til LR 38.

Lønnen  med faste løndele i LR 38 udgør pr. 1. april 2018 månedligt Kr. 54.072 og årligt Kr. 648.864

Der vil i udgangspunktet ske ansættelse på overenskomstvilkår, hvor ansøger i forvejen måtte være tjenestemand i henhold til tjenestemandslove for det offentlige Grønland, kan der ske ansættelse på tjenestemandsvilkår.

Tjenestemænd i staten og ansatte efter en række AC-overenskomster, bl.a. overenskomsten mellem DJØF og Finansministeriet, har ret til tjenestefrihed uden løn i forbindelse med ansættelse under Grønlands Selvstyre. Indenrigsministeriet har ligeledes henstillet til kommuner og regioner, at der vises imødekommenhed over for ansøgninger om tjenestefrihed uden løn ved ansættelse under Grønlands Selvstyre. Bestemmelserne om tjenestefrihed omfatter også ægtefælle/samlever til personer, der ansættes under Grønlands Selvstyre.

For stillingen gælder, at der ingen højeste tjenestetid er fastsat og, at bestemmelserne om ydelse af godtgørelse for merarbejde, og bestemmelserne om godtgørelse for mistede fridage ikke finder anvendelse, arbejdstiden er i udgangspunktet 40 timer ugentligt.

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig                                                                     
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning.
 
Ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte styrelseschef Hans Peder Barlach-Christensen, hpbc@nanoq.gl , +299 34 66 30.
 
Ansøgningen skal være Socialstyrelsen i hænde senest d. 15.07.2018. Samtaler forventes afholdt i ugerne 29-30, 2018.

 

Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig. 
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig. 

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet. 

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning