Gå til hovedindhold
105

Dette jobopslag er udløbet

Underviser til den decentrale Socialpædagoguddannelse i Kujalleq Kommune

GENOPSLAG
Underviser til den decentrale Socialpædagoguddannelse i Kujalleq Kommune
 
Seminariet har i alt ca. 250 studerende i hele Grønland inden for socialhjælperuddannelsen, socialassistentuddannelsen og socialpædagoguddannelsen, som er en professionsrettet bacheloruddannelse. Seminariet har endvidere en midlertidig decentral socialpædagoguddannelse i Nuuk, Qaqortoq og Sisimiut/Maniitsoq samt en kursusafdeling, der udbyder kurser over hele Grønland. Se mere på www.pi.sps.gl.
 
Vi søger en underviser til den decentrale socialpædagoguddannelse i Qaqortoq
 
Stillingen er tidsbegrænset til 3 ½ år, med mulighed for forlængelse. Dine arbejdsopgaver omfatter: forberedelse til og gennemførelse af undervisning på den 3-årige decentrale socialpædagoguddannelse. Desuden løbende og afsluttende evaluering af uddannelsesforløbet.  Et nyt uddannelsesforløb forventes startet op i samarbejde med Kujalleq Kommune med opstart aug/sept 2018 i Qaqortoq.
 
Uddannelsen er i hovedtræk bygget op med skiftende perioder af heltidsstudie og deltidsstudie, hvor den studerende i perioder er dels på uddannelsesstedet og dels på sin arbejdsplads.
 
Vi søger en underviser, der kan dække ét og gerne flere af fagområderne inden for:

  • psykologi
  • kreative fag/musik/drama/værksted og forskellige kulturelle aktiviteter

På vore decentrale uddannelser undervises der på grønlandsk.
 
PI/SPS forventer, at du:

  • kan lide at arbejde med børn- og ungeområdet
  • brænder for det pædagogiske felt- og arbejdsområde
  • har stor erfaring inden for det socialpædagogiske arbejdsområde
  • kan lide at undervise brancherettet
  • har et godt tag på voksne erfarne uddannelsessøgende og kan favne de studerendes medbestemmelsesret og evner til at varetage sit eget liv og uddannelse som sådan
  • vil være en del af vort udannelseskollektiv jer i Qaqortoq og virksomhedsånden hvor alle er lige stillet
  • kan sætte de studerendes læring i centrum
  • er indstillet på at medvirke til at højne det uddannelsesfaglige niveau
  • i besiddelse af et godt humør og god humor!

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig                                                                     
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning.

Yderligere oplysninger hos rektor Nuka Kleemann på tlf. 34 35 50, mail: nuka@pi.sps.gl eller souschef Marianne Nissen, mail: marianne@pi.sps.gl.
 
Stillingen ønskes besat snarest eller efter aftale, og ansøgningsfrist er den 15. august 2018.
 
Ansøgning med bilag i form af dokumentation for uddannelsesbaggrund, erhvervserfaring og referencer kan fremsendes via mail på adressen: allaffik@pi.sps.gl. Ved udvælgelse af ansøgere til samtale tages referencer og ved ansættelse indhentes straffeattest.
 
Ansøgningen stiles til
Perorsaanermik Ilinniarfik/Socialpædagogisk Seminarium
Postboks 519     
3952 Ilulissat

 

 

Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig. 
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig. 

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet. 

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning