Gå til hovedindhold
105

Dette jobopslag er udløbet

Sundhedsmedhjælper/Sundhedsassistent til Regionssygehuset i Qaqortoq

Kan du arbejde selvstændigt og vil du bidrage til god patientpleje for et blandet patientklientel?

 

Vi søger en sundhedsmedhjælper/sundhedsassistent med tiltrædelse snarest muligt i vores sengeafdeling - kan du kun komme i et vikariat sommeren over, er det også en mulighed.

 

Byens eneste sygehus
Regionssygehuset har plads til 18 patienter og er byens eneste sygehus, hvilket betyder, at patientklientellet er meget blandet. Vi har eks. nybagte mødre, psykiatriske, kirurgiske, medicinske og akutte patienter.

 

Du har et par års erfaring
Du vil skulle deltage i visitering ved akutte henvendelser i dine vagter, som består af dagvagter samt nattevagter, det er nødvendigt med et par års erfaring, gerne skadestue eller akutvisitering. Vi forventer derfor følgende af dig:

  • Du har arbejdet i Grønland før.
  • Du kan arbejde selvstændigt og bevidst om eget ansvarsområde.
  • Du er fleksibel.

                                

Et lille sted med mange funktioner

  • Vi tilbyder dig naturligvis en god introduktion, så du kan varetage dine opgaver tilfredsstillende
  • Da vi har et blandet patientklientel, kan du også forvente et fagligt udfordrende arbejde
  • Du vil også få gode kollegaer på et lille sygehus, som rummer mange funktioner

 

Patienter fra tilhørende bygder
I regionen, som består af Qaqortoq, Narsaq og Nanortalik by og diverse bygder er der samlet ca. 7400 indbyggere.  Til regionssygehuset, er der tilknyttet 6 bygder, hvorfra regionssygehuset også modtager patienter.

 

Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at man skal have gyldig opholds- og arbejdstilladelse for at kunne arbejde i Grønland. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse, hvor ansættelsen er betinget af, at man opnår gyldig tilladelse.

 

Rejse- og boligforhold
Ved vikariater ydes der for den ansatte fri til - og fratrædelsesrejse.

Der ydes fri til- og fratrædelsesrejse efter gældende overenskomst.

 

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant. Der kan være varierende afstand til arbejdsstedet.

 

Løn og ansættelse
Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst. Find din overenskomst her.

http://www.gjob.gl/Praktiske-forhold/Overenskomster

 

Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes gennem Sundhedsvæsenets rekrutteringssystem (http://www.gjob.gl/Sogjob/Stillingsbeskrivelse?VID=201806310)

 

Ansøgningsfrist: 12. juli 2018

 

Kontakt
Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes ved henvendelse ved afdelingssygeplejerske Ann Nathansen på mail adresse ANN@PEQQIK.GL eller telefon (+299) 64 22 11 eller ledende regionssygeplejerske Inge Kolby Pedersen på mail IKC@PEQQIK.GL eller telefon (+299) 64 22 11

 

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent Aqqaluk Jørgensen på tlf. +299 34 42 14 eller på e-mail: AQQJ@PEQQIK.GL
 

 

Det grønlandske Sundhedsvæsen er pr. 1. juli 2017 blevet en røgfri arbejdsplads. Der er indført rygeforbud for alle ansatte i arbejdstiden. Dette omfatter alle indendørs og udendørs lokaliteter.