Gå til hovedindhold
106

Dette jobopslag er udløbet

Salgskonsulent søges til Mediehuset Sermitsiaq.AG

Brænder du for salg og service? Trives du i en hverdag, hvor der er mange bolde i luften og hvor man skal være omstillingsparat? Hvis ja - så er det måske dig vi søger.

 

Mediehuset Sermitsiaq.AG søger en ny medarbejder til salgsafdelingen i Nuuk, der består af 5 medarbejdere. Dit daglige arbejde kommer til at bestå primært af salg, servicering og opfølgning med vores kunder. Arbejdet spænder vidt og kan gå fra at sælge og koordinere landsdækkende annoncekampagner for store etablerede virksomheder til at hjælpe den nye iværksætter i gang med sin første annonce. Alle kunder er vigtige for os og som salgskonsulent er du villig til at løbe de ekstra meter, der skal til for at få en tilfreds og ikke mindst tilbagevendende kunde.

 

Det er et plus hvis
- Du taler og skriver både grønlandsk, dansk og engelsk
- Du har salgserfaring – særligt med opsøgende salg
- Du har kendskab til C5
- Du har erfaring med DoubleClick for Publishers eller andre banner håndteringssystemer

 

Kan du nikke genkendende til det meste af ovenstående, eller brænder du for at lære det, så ser vi meget frem til at møde dig til en evt. samtale. 

 

Tiltrædelse efter aftale.

 

Løn efter kvalifikationer.

 

For spørgsmål eller ansøgning: Skriv til salgschef Martin Møller Kristensen på martin@Sermitsiaq.AG og mrk. mailen ”Salgskonsulent”.

 

Ansøgningsfrist d. 26. juni.

 

Om Mediehuset Sermitsiaq.AG
Mediehuset Sermitsiaq.AG er en erhvervsdrivende fond, hvis vision er at sørge for den frie presse i Grønland. Porteføljen indeholder både landsdækkende og lokale medier herunder to landsdækkende aviser, AG - Atuagagdliutit, Sermitsiaq og grønlands mest besøgte nyhedssite, www.Sermitsiaq.AG. Desuden udgiver huset Nuuk Ugeavis, kvindemagasinet ARNANUT, inflightmagasinet Suluk samt driver jobsitet Job.Sermitsiaq.AG.