Gå til hovedindhold
106

Dette jobopslag er udløbet

Underviser i grønlandsk lingvistik

Afdelingen for Sprog, Litteratur og Medier ved Ilisimatusarfik søger en underviser i grønlandsk lingvistik 
 
Vi søger en lektor / adjunkt eller studielektor / studieadjunkt i grønlandsk lingvistik ved Afdelingen for Sprog, Litteratur og Medier ved Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet.
 
Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2018.
 
Vores forventninger:

  • Relevant universitetsuddannelse
  • Stærk i grønlandsk grammatik og sprogbrug
  • Gerne erfaring som underviser/ oversætter og/eller tolk
  • Gerne erfaring med sprogundervisning
  • Lyst til at deltage aktivt i opbygning og den videre udvikling af uddannelsen
  • Lyst til at arbejde videre med lingvistik i forskning og i uddannelsen

 
Dine arbejdsopgaver vil primært bestå i undervisning på bachelorniveau i fag som:

  • Grønlandsk grammatik og sprogforståelse; grønlandsk lingvistik som syntaks, morfologi og ortografi, fonetik, socio-og psykolingvistik samt videre arbejde med disse discipliner

Samt

  • Afvikling af eksamen
  • Straks - eller senere vejledning af studerende

Vi tilbyder adjunktpædagogikum til nye undervisere samt tid til at arbejde med fagets lingvistiske områder med henblik erhvervelse af videnskabelige grader
 
Ved ansættelse som lektor / adjunkt vil der til stillingen være knyttet en forskningsforpligtelse. Det forventes, at der vil blive forsket i temaer inden for afdelingens lingvistiske område.
 
For ansøgere med Ph.d., der søger stillingen som adjunkt / lektor vil der blive lagt vægt på, om der kan dokumenteres relevante forskningsmæssige erfaringer.
 
For ansøgere, der søger stillingen som adjunkt med Ph.d. forløb skal det skitserede Ph.d. projekt være relevant for afdelingen.
 
For ansøgere, der søger stillingen på studieadjunkt niveau vil der blive lagt vægt på et nærmere skitseret forskningsforløb, der sigter på opnåelse af de ovenfor nævnte videnskabelige grader inden for lingvistiske discipliner
 
Ved Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, kan undervisningen foregå på dansk, engelsk eller grønlandsk. Dog forventes lingvistisk kunnen på modersmålsniveau.
 
Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, blev oprettet i 1987. Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, har i dag fire institutter: Institut for Kultur, Sprog og Historie, Institut for Samfund, Økonomi og Journalistik, Institut for Læring og Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab. Afdeling for Sprog, Litteratur og Medier hører under Institut for Kultur, Sprog og Historie.
 
Afdeling for Sprog, Litteratur og Medier er en 5 årig uddannelse: 3 år til Bachelor og 2 år yderligere til Kandidat (Cand. Mag).
Afdeling for Sprog, Litteratur og Medier er normeret til 5 fuldtidsansatte med undervisnings- og forskningsforpligtelse. Ved afdelingen er der pt omkring 60 studerende. Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, indgår i forsknings- og undervisningssamarbejde med partnere, primært i Danmark og i det øvrige Norden samt i resten af Europa og i Nordamerika.
 
Ansøgning
Det skal af ansøgningen klart fremgå om, der søges en stilling som
1) Lektor,
2) Adjunkt,
3) Adjunkt med Ph.d. forløb
4) Studieadjunkt.
5) Studielektor
 
1) og 2): Ansøgning om ansættelse som lektor eller som adjunkt skal ud over selve ansøgningsbrevet indeholde følgende:

  • Bilag 1: Curriculum Vitae
  • Bilag 2: Dokumentation for eksaminer
  • Bilag 3: Kontaktoplysninger på tre personer hvorfra, der kan hentes reference
  • Bilag 4: Fuldstændig og nummereret publikationsliste
  • Medsendte publikationer (jfr. Bilag 8) markeres med * i publikationslisten
  • Bilag 5: Kort beskrivelse af hidtidig forskning samt en skitse til mulige fremtidige forskningsprojekter
  • Bilag 6: Dokumentation for undervisningskvalifikationer (kursusplaner, tilrettelæggelse af undervisning, undervisningsmateriale samt eventuelt portfolio og pædagogikum)
  • Bilag 7: Dokumentation for forskningsformidling
  • Bilag 8: Op til tre publikationer. Ansøgeren kan udvælge højst tre publikationer som særligt relevante for bedømmelsen

3): Ansøgning om ansættelse som adjunkt med Ph.d. forløb skal ud over selve ansøgningsbrevet indeholde følgende:

  • Bilag 1: Curriculum Vitae
  • Bilag 2: Dokumentation for eksaminer
  • Bilag 3: Kontaktoplysninger på tre personer hvorfra, der kan hentes reference
  • Bilag 4: Fuldstændig og nummereret publikationsliste
  • Medsendte publikationer (jfr. Bilag 6) markeres med * i publikationslisten
  • Bilag 5: Beskrivelse af Ph.d. projekt i henhold til universitetets retningslinjer
  • Bilag 6: Op til tre publikationer. Ansøgeren kan udvælge højst tre publikationer som særligt relevante for bedømmelsen

4) og 5): Ansøgning om ansættelse som studielektor eller som studieadjunkt skal ud over selve ansøgningsbrevet indeholde følgende:

  • Bilag 1: Curriculum Vitae
  • Bilag 2: Dokumentation for eksaminer
  • Bilag 3: Kontaktoplysninger på tre personer hvorfra, der kan hentes reference
  • Bilag 4: Beskrivelse af muligt forskningsprojekt inden for afdelingens lingvistiske område
  • Bilag 5: Eventuel publikationsliste – vedlægges kun, hvis det er relevant for ansøgningen

 Bedømmelse og ansættelsesprocedure
Til bedømmelse af de indkomne ansøgninger om ansættelse som lektor, adjunkt, adjunkt med Ph.d. forløb  eller studielektor/adjunkt nedsættes et fagkyndigt bedømmelsesudvalg efter gældende regler. Disse ansøgere vil efter ansøgningsfristens udløb blive orienteret om sammensætningen af bedømmelsesudvalget. Udvalget behandler de indkomne ansøgninger og afgiver indstilling til institutlederen. Samtlige indkomne ansøgninger vil derefter blive behandlet i et ansættelsesudvalg.
 
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, fastsættes i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale eller overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
 
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
 
Nærmere information om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Jette Rygaard, tlf. 299 385776  jery@uni.gl.
 
For yderligere information om Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, henvises til hjemmesiden: www.uni.gl
 
Ansøgningen stiles til institutleder Aage Rydstrøm-Poulsen Aarp@uni.gl.
 
Ansøgningen skal mærkes ”Stilling; Sprog, Litteratur og Medier”. Hvis ansøgningen alene sendes som fysisk brev, skal alle bilag vedlægges i tre eksemplarer. Dette gælder også for eventuelle udvalgte publikationer. 
 
Ansøgningen sendes med samtlige bilag til:
Ilisimatusarfik
Postboks 1061
3900 Nuuk
Grønland
Eller til: job@uni.gl
 
Ansøgningen skal være Ilisimatusarfik i hænde senest den 3. juli 2018.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig. 
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig. 

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet. 

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning