Gå til hovedindhold
105

Dette jobopslag er udløbet

Søger skoleleder til Sermiligaaq / Job.nr. 377/18

Skolen i Sermiligaaq: er en trindelt skole med godt 35 dejlige elever og 5 engagerede lærere beliggende i Ammassalik distrikt på den grønlandske østkyst.

Skolen omfatter børn fra 1. – 7. kl. Den er inddelt i 2 trin: indskolingen fra 1 – 3. kl., mellemtrinnet fra 4.- 7. klasser.

Vi ønsker en skoleleder der

  • brænder for skolen og for arbejdet med børn og unges uddannelse, og som kan stå i spidsen for at videreudvikle skolen som en central del i lokalsamfundet i samarbejde med skolebestyrelse, personale, elever og øvrige borgere i lokalsamfundet.  
  • ser muligheder i en anerkendende pædagogik og som kan skabe arbejdsglæde og trivsel blandt personalet.
  • har interesse for og erfaring med både pædagogiske -, administrative - og personaleledelsesopgaver.
  • har overblik, kan træffe beslutninger, planlægge og uddelegere opgaver, og som er interesseret i at udvikle skolens internationale relationer.
  • vil arbejde for at opnå en høj grad af kvalitet i undervisningen og sikre optimal udnyttelse af skolens ressourcer.
  • kan se det værdifulde i et tværfagligt samarbejde i lokalsamfundet om udvikling og om løsning af opgaver, og som blandt andet vil medvirke til at videreudvikle samarbejdet mellem skole og førskoleområdet.
  • Er  læreruddannet og gerne dobbeltsproget -grønlandsk/dansk

Det forventes desuden, at du som skoleleder i Kommuneqarfik Sermersooq bidrager til den fælles skoleudvikling i kommunen.  

Ansættelse sker som tjenestemand i henhold til landstingslov nr. 5 af 14. maj 1990 om Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland og i overensstemmelse med de gældende aftaler indgået mellem Grønlands Hjemmestyre og IMAK(Centralorganisationen for lærere i folkeskolen i Grønland) eller som overenskomstansat efter overenskomst mellem Grønlands Hjemmestyre og IMAK.

Som overenskomsts ansat aflønnes stillingen efter overenskomst mellem Grønlands Hjemmestyre og IMAK for lærere i folkeskolen i Grønland.

Interesserede kan evt. se overenskomsten på følgende hjemmeside: www.kanukoka.gl under emnet ”Personale, løn og arbejdsmiljø”.

Ved overenskomstansættelse er prøvetiden 1 år og ved tjenestemandsansættelse følges gældende regler og aftaler. 
Personalebolig og åremålsansættelse, som indebærer en årlig ferie frirejse samt et fratrædelsesbeløb.

Ved ansættelse ydes fri tiltrædelsesrejse for den ansatte og dennes familie og tidligst efter 3 år tilsvarende fratrædelsesrejse, ligeledes ydes flyttegodtgørelse efter gældende regler.

Straffe- og børneattest:
Den stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffe- og børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget tilfredsstillende straffe- og børneattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget børneattest fra rigspolitiet, samt straffeattestfra Politiet.
Børneattesten indhentes af kommunen med samtykke fra vedkommende, hvor straffeattesten indhentes af vedkommende til Politiet.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende Overenskomst mellem Naalakkersuisut og Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat, IMAK, for lærere i folkeskolen.
Ved første ansættelse som lærer efter nærværende overenskomst, fastsættes en prøvetid på 3 mdr.
Ansatte der kommer fra en tjenestemandsansættelse, respektive overenskomstansættelse bevarer retten til denne ansættelsesform.

Bolig:
Der vil til stillingen kunne anvises bolig, for hvilken der betales depositum og husleje, forbrug m.v. efter de til enhver tid gældende regler for huslejebetaling i Grønlands Selvstyres og kommunens ejendomme m.v. i Grønland. Såfremt permanent personalebolig ikke kan stilles til rådighed umiddelbart ved tiltrædelse, vil der for medarbejdere med ret til vakantbolig blive tilbudt en midlertidig vakantbolig, for hvilken der betales husleje, forbrug m.v. i henhold til ovenstående. For yderligere information om husleje herunder forbrug o.l. henvises til oplysninger på: www.iserit.gl 

Der ydes tiltrædelsesrejse samt bohaveflytning i henhold til gældende regler.

Ansøgning:
Ansøgning mærket med job nr. 377/18, med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse, vedlagt eksamenspapirer m.v. skal være HR-afdelingen i hænde inden fristens udløb.

Sådan søger du:
Ansøgninger foretrækkes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

 

Ansøgningsfrist: 23. juni 2018
Tiltrædelse: Efter aftale
Arbejdstid: Heltid
Arbejdssted: Sermiligaaq
Yderligere oplysninger fås hos: Nukannguaq Kristiansen
Telefon: +299 367812
Hjemmeside: http://www.sermersooq.gl
Send ansøgning