Gå til hovedindhold
112

Dette jobopslag er udløbet

Kangillinnguit Skolen søger en Viceinspektør / Job Nr. 378/18

Kangillinnguit Atuarfiat er en kommunal folkeskole med ca. 460 elever og er en ud af fem kommunale folkeskoler i Nuuk. Klassetrinnene går fra 1.-10. klasse fordelt på to spor med i alt 20 normalklasser og 3 specialklasser. Skolen er inddelt i 3 trin – yngstetrinnet fra 1.-3. klasse, mellemtrinnet fra 4.-7. klasse og ældstetrinnet fra 8.-10. klasse. Lærerstaben består af 45 undervisere samt viceinspektør og inspektør.

Kangillinnguit Atuarfiat er placeret i et noget ældre kvarter i Nuussuaq med almennyttigt byggeri. Der er både grønlandssproget og dansksproget elever, samt elever der kan beherske begge sprog.

Da Kangillinnguit Atuarfiat er en skole i udvikling, søger vi derfor en viceskoleinspektør, der med sine gode administrative kompetencer, kan bidrage blandt andet koordinering, planlægning, og budgetlægning, samt skabe et stabilt grundlag til skoleudvikling.

Arbejdsområderne som viceskoleinspektør, vil primært være følgende: vikarskemalægning, vikar samt personale lønindberetning, tjek af ugeplaner / semesterplaner/årsplaner i samarbejde med trinlederne, kontakt til elevrådet, afholdelse af trintest, terminsprøver samt afgangsprøver, koordinering af lejrskoleophold, indkøb af undervisningsmaterialer, kontakt til teknisk administrativ personale (pedel, skolesekretær, rengøringspersonale), sikkerhedsudvalg,  administrator for SkoleIntra, samt det daglige arbejde med elever og lærere i tæt samarbejde med skolens leder.

Som skole ønsker vi en viceskoleinspektør, som:

  • Er indstillet på at påtage sig selvstændigt ledelsesansvar inden for både administrativ ledelse, pædagogisk ledelse og personaleledelse
  • Medvirker til skolens pædagogisk og organisatoriske udvikling, og er visionær, nytænkende og handlingsorienteret.
  • Er med til at udvikle elevernes og forældrenes engagement i skolen og deres ansvar for elevens skolegang
  • Arbejde for elever, forældre og lærere på en åben og anerkendende måde, med udgangspunkt i alle parters ligeværd i samarbejdet.
  • Fortrolig med folkeskolens lov-, regel og aftalegrundlag
  • Rutineret i brugen af de almindeligste Office programmer, samt har godt kendskab til programmerne TRIO, TEA Tabulex, og SkoleIntra.
  • God til at styre, indkøbe, fordele og organisere bøger og undervisningsmaterialer
  • Dobbeltsproget (grønlandsk/dansk)
  • Er god til at inddrage og bidrage til at motivere, samt skabe et stabilt grundlag for, at Kangillinnguit Atuarfiats udvikling kan fortsætte.

Straffe- og børneattest:
Den stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffe- og børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget tilfredsstillende straffe- og børneattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget børneattest fra rigspolitiet, samt straffeattestfra Politiet.
Børneattesten indhentes af kommunen med samtykke fra vedkommende, hvor straffeattesten indhentes af vedkommende til Politiet.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende Overenskomst mellem Naalakkersuisut og
Ilinniartitsisut meeqqat atuarfianneersut kattuffiat, IMAK, for lærere i folkeskolen. Ved første ansættelse som lærer efter nærværende overenskomst, fastsættes en prøvetid på 3 måneder.
Ansatte der kommer fra en tjenestemandsansættelse, respektive overenskomstansættelse bevarer retten til denne ansættelsesform.

(BOLIG)
Der vil til stillingen kunne anvises personalebolig, for hvilken der betales depositum og husleje, forbrug m.v. efter de til enhver tid gældende regler for huslejebetaling i Grønlands Selvstyres og kommunens ejendomme m.v. i Grønland. Såfremt permanent personalebolig ikke kan stilles til rådighed umiddelbart ved tiltrædelse, vil der for medarbejdere med ret til vakantbolig blive tilbudt en midlertidig vakantbolig, for hvilken der betales husleje, forbrug m.v. i henhold til ovenstående. For yderligere information om husleje herunder forbrug o.l. henvises til oplysninger på: www.iserit.gl 

Tiltrædelsestidspunktet er afhængigt af hvornår der er en personalebolig til rådighed. Der ydes tiltrædelsesrejse samt bohaveflytning i henhold til gældende regler. 

Ansøgning:
Ansøgning mærket med Job nr. 378/18, med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse, vedlagt eksamenspapirer m.v. skal være HR-afdelingen i hænde inden fristens udløb.

Sådan søger du:
Ansøgninger foretrækkes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV. 

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til  Skoleinspektør Laila Lyberth (+299 366424) eller e-mail laly@sermersooq.gl

 

Ansøgningsfrist: 20. juni 2018
Tiltrædelse: Efter aftale
Arbejdstid: Heltid
Arbejdssted: Nuuk
Yderligere oplysninger fås hos: Skoleinspektør Laila Lyberth
Telefon: +299 366427
Hjemmeside: http://www.sermersooq.gl
Send ansøgning