Gå til hovedindhold
109

Dette jobopslag er udløbet

Royal Greenland søger teknisk indkøbsdisponent

Royal Greenland søger en dygtig teknisk indkøbsdisponent til Nuuk eller Svenstrup J.

Jobbet
Som teknisk indkøbsdisponent vil du få reference til vores indkøbschef. Du vil enten få base på hovedkontoret i Nuuk eller på vores kontor i Svenstrup.

Din primære opgave er at understøtte vore tekniske afdelinger med indkøb/disponering af tekniske artikler. Tekniske artikler skal indkøbes via vores e-markedsplads. Derudover bliver dine opgaver bl.a. at:

  • Rådgive de tekniske afdelinger omkring valg af rette leverandør og produkt.

  • Tilsikre at indkøbet foretages via markedspladsen.

  • Understøtte en kontinuerlig udbygning af sortimentet, som er tilgængeligt på markedspladsen.

  • Underbygge en kontinuerlig forbedring af kvaliteten af markedspladsen.

  • Facilitere, at den strategiske indkøbsafdeling indgår kontrakter i henhold til hvad, der efterspørges af de tekniske afdelinger.

Herudover skal du i et vist omfang agere sparringspartner og rådgiver overfor teknisk personale omkring valg af rette specifikation/komponent.

Din profil
Du har gerne en relevant teknisk uddannelsesmæssig baggrund, gerne suppleret med erfaring fra salg eller indkøb, eller du er uddannet inden for salg eller indkøb inden for det tekniske område. Du arbejder struktureret og målrettet, og du holder overblikket selv med mange og korte deadlines. Du ser MS Office som et naturligt arbejdsredskab og har erfaring med ERP-systemer, gerne SAP. Du behersker dansk i skrift og tale, og det er desuden en fordel, hvis du kan tale grønlandsk, men det er ikke et krav.

Hvad kan Royal Greenland så tilbyde dig?
Vi kan tilbyde en spændende og alsidig stilling i en funktion, som er under stadig udvikling.
Du får faglige og personlige udviklingsmuligheder i et spændende og udviklingsorienteret arbejdsmiljø, i en stor international koncern. Hertil en løn der matcher dine kompetencer. Derudover får du mange dygtige og engagerede kollegaer.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning
Har du lysten og kompetencerne, så send os hurtigst muligt din ansøgning og dit CV. Vi indkalder løbende til samtale.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:


Martin Højby, indkøbschef

Telefon: +45 4188 2667

Royal Greenland er en af de førende koncerner inden for fisk og skaldyr i Europa. Som en global udbyder har Royal Greenland erfaring i innovativ produktudvikling og effektiv distribution af kvalitetsprodukter. Royal Greenland er en virksomhed med dybe rødder i den grønlandske kultur. Vi har ca. 2.500 ansatte indenfor fiskeri, produktion og salg af højkvalitetsseafoodprodukter til verdensmarkedet. Koncernen råder i dag over egen trawlerflåde samt topmoderne fabrikker i Grønland, Danmark, Tyskland og Canada.