Gå til hovedindhold
125

Dette jobopslag er udløbet

KTI Sisimiut søger overassistent

Teknikimik Ilinniarfik Sisimiut søger en overassistent til hovedkontoret.
 
Teknikimik Ilinniarfik består af EUD (Jern og Metal) i Nuuk samt EUD (Bygge og Anlæg), Råstofskolen og Gymnasiet (GUX) og sprogkurser i Sisimiut. Skolen i Sisimiut er endvidere hjemsted for en ingeniøruddannelse, som drives i DTU-regi (Artek).  Uddannelsesområderne afvikler også omkring 90 kurser om året.
 
Primære arbejdsopgaver:

  • Daglig telefonpasning
  • Daglig journalisering af ind-og udgående breve
  • Daglig sortering af post såvel til personale som elever
  • Elevadministration af lettere omfang
  • Kundebetjening
  • Fraværsregistrering, bestilling af rejser og ophold for de ansatte
  • Rejseafregning for det ansatte
  • Kasseoptælling – kontrol
  • Diverse ad hoc  

Kvalifikationer:

  • At du er kontor uddannet
  • At du kan anvende IT på brugerniveau
  • At du behersker både grønlandsk og dansk i skrift og tale
  • At du er stabil og samarbejdsvillig
  • At du dagligt kan møde: mandag – fredag fra kl. 07:30 – 15:30 

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Tiltrædelse:
01. juli 2018 eller efter nærmere aftale.
 
Såfremt du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte kontorlederen Nûno Motzfeldt-Skovgaard på tlf. 86 76 06 eller Adm.chef Najánguak´ Lundblad på tlf. 86 76 11.
 
Ansøgning:
Sidste ansøgningsfrist er 20. juni 2018.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig. 
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig. 

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet. 

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job
Send ansøgning