Gå til hovedindhold
102

Dette jobopslag er udløbet

Fiskeriobservatør

Grønlands Fiskerilicenskontrol (GFLK) der er en afdeling under Departementet for Fiskeri og Fangst og Landbrug, har til opgave at føre kontrol med fiskefartøjers overholdelse af regler om fiskeriregulering.
 
Vi søger
Vi søger Fiskeriobservatører der kan levere varen under forskellige og ofte under helt særlige forhold, hvorfor frihed under ansvar følges ad.
 
Det kræver en vis personlighed at arbejde hos os. Derfor er det vigtigt, at du både i din ansøgning og til eventuelle samtaler er åben og ærlig, samt tør vise hvem du er samt hvilke ambitioner du har. Vi ansætter gerne medarbejdere med mange forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, så det er ikke absolut nødvendigt, at du kun har erfaring fra fiskeriet.
 
Arbejdsopgaver
Fiskeriobservatørerne har til opgave at følge fiskefartøjer, der driver fiskeri i Grønlands territorium. Opgaven sker med henblik på, at fiskeriet sker i overensstemmelse med landstingsloven om erhvervsmæssigt fiskeri og gældende bekendtgørelser.
 
Som Observatør vil opgaverne navnlig være, at følge det enkelte fartøjs navigation, fiskeri og produktion om bord herunder også påse at registrering og rapportering sker i henhold til gældende regler. Desuden kan observatørerne påregne at skulle assistere GFLKs fiskerikontrollører, jagtbetjentene i udførelse af deres særlige kystnære kontrolopgaver.
 
Arbejdstid
Fiskeriobservatøren arbejder som regel alene om bord i perioder på op til ca. 4-6 uger.
 
Efter hver tjenesteperiode ombord på et fartøj, skal der aflægges skriftlig rapport til GFLK efter nærmere fastsatte retningslinjer.
 
Kvalifikationer
Erfaring fra eller kendskab til fiskeri og søfart vil være en fordel, gennemført folkeskolen og gerne have gennemført en mellemlang videregående gymnasial baggrund.
Have gode it-kompetencer og kunne arbejde selvstændig og systematisk.
Gode sproglige egenskaber skriftligt såvel som mundtligt både grønlandsk, dansk og engelsk.
Godt helbred og god fysik fordres således du kan opnå en helbredsattest og fungere om bord under alle vejrforhold.
Deltagelse i kurser må påregnes under ansættelsen.
 
Ansættelsesvilkår
Prøvetidsperiode på 6 måneder hvor der arbejdes sammen med en erfaren observatør. Efterfølgende vil eventuel ansættelse finde sted i henhold til de på ansættelsestidspunktet gældende overenskomst.

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Ansøgningsfrist d. 15/06 - 2018

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig. 
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig. 

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet. 

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning