Gå til hovedindhold
101

Dette jobopslag er udløbet

Grønlands Politi søger en administrativ medarbejder til Økonomisektionen

Er du skarp på administrative processer og trives du med forskellige typer opgaver? Er du også serviceminded og vil være en del af en spændende arbejdsplads, så er stillingen i Økonomisektionen måske noget for dig.

 

 

OM JOBBET
Grønlands Politi har en velfungerende økonomisektion, der arbejder målrettet, professionelt og serviceminded med opgaverne. Stillingen ønskes besat da vores gode kollega ønsker at gå på pension.

 

Dine primære arbejdsopgaver er

 

  • Fakturabehandling
  • Opgaver i forbindelse med indfordring
  • Ad hoc opgaver

 

Da vi er en mindre enhed, er det vigtigt, at du  har lyst til at hjælpe på tværs af sektionens opgaveområder, specielt i forbindelse med kollegers fravær og ved deadlines er du klar til at tage en ekstra tørn, når der er nødvendigt.

 

OM DIG
Vi søger en god kollega, som er engageret, motiveret og helhedsorienteret med flair for tal, der er klar til at arbejde i en afdeling, hvor vi er glade, udadvendte og har let til smil.

Det vigtigste er, at du har lyst til at yde en indsats og indgå i vores lille team og bidrage med dit gode humør.

 

Vi forventer, at du har en stærk profil indenfor området økonomi og er fortrolig med at arbejde i elektroniske økonomisystemer. Du er gerne kontoruddannet eller kan dokumentere flere års erfaringer indenfor lignende fag. Det er en fordel, hvis du har erfaring med INDFAK 2, Navision eller lignende systemer. Hos Grønlands Politi er arbejdssproget dansk, og det er derfor et krav, at du kan formulere dig godt på dansk i både skrift og tale. Er du stærk i såvel det grønlandske, vil det være en fordel.

 

Løn- og ansættelsesvilkår
Vi tilbyder løn efter dine kvalifikationer, og i henhold til gældende overenskomst med din forhandlingsberettigede organisation.

 

Du referer til økonomichefen, og dit arbejdssted bliver Grønlands Politi, Imaneq 22, 3900 Nuuk.

 

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes og at denne kan opretholdes under hele dit ansættelsesforhold.
Ansættelse forventes pr. 1. juli .

 

Der er personalebolig til rådighed. Såfremt du allerede er bosiddende i Nuuk stilles der ikke vankantbolig til rådighed.
Eventuel bohaveflytning vil ske efter gældende regler.

 

 

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål vedr. stillingens indhold, ansættelsesvilkår eller andet, er du velkommen til at tage kontakt til Økonomichef Charlotte Kundakci på +299 556179.

Ønsker du at vide mere om politiet generelt, så besøg vores hjemmeside www.politi.dk hvor du også kan søge.

 

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem.

 

Hvis du søger flere stillinger i politiet, skal du vedlægge en motiveret ansøgning og et CV ved hver stilling. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger.

 

Vi opfordrer alle kvalificerede til at ansøge uanset køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund

 

Ansøgningsfrist: 27. maj 2018

 

KALAALLIT NUNAANNI POLITIIT
Ataatsimut toqqissisimatitsivugut

GRØNLANDS POLITI
Sammen skaber vi tryghed