Gå til hovedindhold
140

Dommerfuldmægtig til Retten i Grønland

Vi søger en jurist til en stilling som dommerfuldmægtig ved Retten i Grønland med tiltrædelse efter nærmere aftale.

 

Vi tilbyder dig:

  • et meget selvstændigt arbejde med stort ansvar fra starten
  • højt kvalificeret juridisk arbejde inden for alle retsområder
  • stor kontaktflade til borgere, virksomheder, myndigheder m.v.
  • mulighed for tjenesterejser i Grønland.

 

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er parat til at træffe beslutninger af stor betydning
  • Har gode teoretiske kvalifikationer
  • Er god til at formulere dig i et enkelt og klart sprog – både mundtligt og skriftligt
  • Er god til at skabe kontakt med alle medarbejdergrupper
  • Er glad for at undervise – fortsat kompetenceudvikling for alle medarbejdere er et strategisk mål for Retten i Grønland
  • Er klar til at finde de praktiske løsninger, der også skal til for at få tingene til at fungere i en relativ ny organisation
  • Har relevant erhvervserfaring, fx. som dommerfuldmægtig, advokat, advokatfuldmægtig eller fra anklagemyndigheden.
  • Har høj arbejdskapacitet
  • Har respekt og forståelse for at alt arbejde udføres i en dobbelt-sproget hverdag.

 

Som dommerfuldmægtig ved Retten i Grønland får du et meget selvstændigt og ansvarsfuldt arbejde, idet du selvstændigt behandler og afgør sager. Arbejdet adskiller sig på en række punkter fra arbejdet ved de danske byretter. Det er Retten i Grønlands opgave at vejlede og uddanne medarbejderne i de grønlandske kredsretter. I forbindelse med tjenesterejser til kredsretterne skal du derfor være parat til at fungere både som kredsdommer og vejleder.

 

Hvis du ikke tidligere har været ansat ved Danmarks Domstole, skal du gennemgå den særlige grunduddannelse for dommerfuldmægtige i Grønland. Uddannelsen varer 2 år og giver 2 års merit på den danske grunduddannelse for dommerfuldmægtige, hvis du fortsætter din karriere ved en byret i Danmark.

 

Retten i Grønland består af dommeren, en souschef, to dommerfuldmægtige og 6 retssekretærer. Endvidere har retten tilknyttet en midlertidig yderligere dommer. Den daglige ledelse af sekretariatet varetages af souschefen i samarbejde med en af retssekretærerne, som er gruppeleder.

 

Det grønlandske samfund og naturen er betagende, og et ophold i Grønland er derfor en oplevelse for livet. Du kan læse mere om forhold og fritidstilbud i Nuuk på hjemmesiden www.sermersooq.gl/da/, ligesom du kan søge flere oplysninger om forholdene i Grønland via hjemmesiden www.sullissivik.gl.

 

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 40 timer om ugen. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og DJØF for jurister og universitetsøkonomer m.v. i statens tjeneste i Grønland.

 

Til stillingen er knyttet et rådighedstillæg og et funktionstillæg samt ét eller flere kvalifikationstillæg.

 

Du vil efter de til enhver tid gældende regler få anvist en moderne bolig (lejlighed), der også kan rumme en eventuel familie. Huslejen vil afhænge af, hvilken bolig du får anvist.

 

Såfremt du opfylder betingelserne, har du i medfør af overenskomsten ret til til- og fratrædelsesfrirejse, feriefrirejse(r) under din tjeneste samt bohaveflytning. Styrelsen er desuden indstillet på at indgå aftale om visse særlige vilkår for din ansættelse. Det betyder, at du ud over bedre vilkår i forbindelse med ovennævnte frirejser og bohaveflytning også kan være berettiget til et beløb i forbindelse med din fratrædelse. Du kan læse mere om de særlige vilkår i bilag 2 til overenskomsten.

 

Få mere at vide
Du kan få yderligere oplysninger ved at ringe til kst. dommer ved Retten i Grønland, Thomas Verner Jørgensen, på +299 36 38 00 (husk 4 timers tidsforskel).

 

Du kan også ringe til Camilla Metz Larsen, Domstolsstyrelsen, på 99 68 42 79.

 

Ansøgning
Du sender din ansøgning elektronisk via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen” nederst på siden. Ud over din ansøgning skal du vedhæfte CV, afsluttende bachelor- og kandidatbevis, der angiver karakterer og karaktergennemsnit, samt eventuelle udtalelser.

 

Vi skal have modtaget din ansøgning i rekrutteringssystemet senest fredag den 1. juni 2018, kl. 12 (dansk tid).

 

Vi forventer at afholde samtaler i København den 11. juni 2018 eller pr. televideo.

 

Vi opfordrer enhver, der er interesseret og kvalificeret, til at søge stillingen uanset personlige forhold som alder, køn, race, etnisk tilhørsforhold m.v.

søg stillingen