Gå til hovedindhold
106

Dette jobopslag er udløbet

Kommunikationschef til Pinngortitaleriffik

Kommunikationschef til Pinngortitaleriffik
 
Pinngortitaleriffik søger erfaren kommunikationschef til tiltrædelse snarest mulig eller efter aftale.
 
Ansvarsområde
Kommunikationschefen har det overordnede ansvar for udvikling og implementering af Pinngortitaleriffiks kommunikationsstrategi, herunder særligt for styrkelse af dialogen med fiskere, fangere og andre brugere af den grønlandske natur.
 
Stillingen omfatter den daglige ledelse af Pinngortitaleriffiks kommunikationssekretariat med tilknyttede kommunikationsmedarbejdere, eksterne konsulenter, tolke m.m. Chefen indgår i Pinngortitaleriffiks ledelsesgruppe med reference til direktøren.
 
Kommunikationschefen spiller en aktiv og udadvendt rolle og skal indgå som en kendt del af Pinngortitaleriffiks profil i offentligheden. Chefen har en vigtig rolle som bindeled mellem forskere på instituttet og det grønlandske samfund.
 
Kommunikatiosnschefen er ansvarlig for kommunikationssekretariatets løbende opgaver.
 
Arbejdsopgaver:

  • Udvikling og varetagelse af kommunikationsfora, dialogmøder, seminarer og debatter.
  • Gennemførelse af informationskampagner.
  • Styring, udarbejdelse og kvalitetssikring af pressemeddelelser og alt informationsmateriale ud af huset. Materialerne omfatter også rådgivningstekster, høringssvar og andre myndighedsrelaterede skriftlige materialer.
  • Styring af arbejdet med hjemmeside og årsrapport.
  • Kontakt til medier og samfund – både nationalt og internationalt.
  • Vejledning af Pinngortitaleriffiks ledelse og medarbejdere i kommunikations- og formidlingsspørgsmål.

 
Kvalifikationer:

  • Fuldt dobbeltsproget grønlandsk/dansk på højt niveau i skrift og tale
  • Skal kunne begå sig på engelsk
  • Uddannelse som journalist, cand.com eller lignende
  • God til at arbejde struktureret
  • Dokumenteret flerårig erfaring med formidling og kommunikation
  • Dokumenteret ledelseserfaring
  • Der lægges vægt på gode samarbejdsevner, udadvendthed, overblik og ikke mindst et godt humør

 
Ansættelsesvilkår
Stillingen er for tiden klassificeret/lønfastsat svarende til LR 36.
Lønnen  med faste løndele i LR 36 udgør pr. 1. april 2017 månedligt Kr. 45.394 og årligt Kr. 544.723

Der vil i udgangspunktet ske ansættelse på overenskomstvilkår, hvor ansøger i forvejen måtte være tjenestemand i henhold til tjenestemandslove for det offentlige
Grønland, kan der ske ansættelse på tjenestemandsvilkår.

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende overenskomst mellem
Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation. 

Tjenestemænd i staten og ansatte efter en række AC-overenskomster, bl.a. overenskomsten mellem DJØF og Finansministeriet, har ret til tjenestefrihed uden løn i
forbindelse med ansættelse under Grønlands Selvstyre. Indenrigsministeriet har ligeledes henstillet til kommuner og regioner, at der vises imødekommenhed over for
ansøgninger om tjenestefrihed uden løn ved ansættelse under Grønlands Selvstyre. Bestemmelserne om tjenestefrihed omfatter også ægtefælle/samlever til personer, der
ansættes under Grønlands Selvstyre.

Arbejdstiden er i udgangspunktet 40 timer ugentligt, og der er til stillingen knyttet en rådighedsforpligtelse på 320 årligt og 80 i kvartalet og bestemmelserne om
godtgørelse for mistede fridage ikke finder anvendelse.
 
Der stilles ikke bolig til rådighed.
 
Yderligere oplysninger kan indhentes ved henvendelse til direktør Klaus H. Nygaard på telefon 36 12 00 eller e-mail klny@natur.gl.
             
Ansøgning bilagt udførligt CV og oplysning om uddannelse mærkes: ”Kommunikationshef” og sendes til Pinngortitaleriffik, Box 570, 3900 Nuuk, eller pr.  e-mail til adm@natur.gl
 
Ansøgningsfrist: 15. juni 2018 kl. 24.00

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig. 
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig. 

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet. 

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning