Gå til hovedindhold
132

Dette jobopslag er udløbet

GUX ved Campus Kujalleq søger underviser i dansk og engelsk

GUX Qaqortoq søger per 1. august 2018, eller efter aftale, en underviser inden for fagene:

  • Dansk og engelsk

For at kunne undervise på de gymnasiale uddannelser kræves en kandidateksamen med mindst bachelorniveau i undervisningsfaget.
 
Undervisningserfaring er en fordel men ikke et krav. Vi tilbyder nye undervisere pædagogikum indenfor de første 3 år.
 
Er du frisk på faglige udfordringer på en skole i positiv udvikling, så har vi et spændende arbejde til dig i et socialt og rummeligt kollegialt fællesskab. Drages du af de storslåede natur- og kulturlandskaber, så er Sydgrønland rig på isfjelde, sejlture, nordbohistorie, varme kilder, kajaksejlads og vandreture. Kig forbi greenland.com og få syn på de smukke omgivelser
 
Campus Kujalleq
GUX er den største uddannelse på Campus Kujalleq og en skole med stort fokus på pædagogisk udvikling. Med 5 studieretninger og alsidige aktiviteter, tiltrækker vi studerende fra hele Grønland. Vi har, efter et par års navigeren i byggerod, indtaget vores nye skole med fantastiske faciliteter og store potentialer for innovativ undervisning. Campus Kujalleq huser desuden TNI/HG med butiks- og kontoruddannelser, Turismeuddannelser med både en 2-årig Akademisk Serviceøkonomuddannelse og forskellige turistguideuddannelser. Derudover har vi en kursusafdeling som gennemføre kurser indenfor kontor, butiks- og turismebranchen over hele Grønland. Skolen har i alt over 400 elever og ca. 40 lærere.

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig                                                                     
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning.

Yderligere oplysninger hos forstander Henrik Ebbe Nielsen på telefon +299 647865 eller mail: hn@cak.gl. Yderligere oplysninger om skolen kan fås på www.cak.gl

Du er også meget velkommen til at kontakte vores tillidsrepræsentanter om. DJØF: Peter Rømer, pr@cak.gl, GL: Lisbeth Jensen, lj@cak.gl
 
Ansøgning med relevante bilag bedes uploadet så den er os i hænde senest d. 28. maj. Vi kontakter ansøgere løbende i ansøgningsperioden.

 

 

Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig. 
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig. 

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet. 

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning