Gå til hovedindhold
128

Dette jobopslag er udløbet

2 faglærer til KTI på Råstofskolen

Teknikimik Ilinniarfik, KTI/Råstofskolen
Søger 2 ny faglærer; en anlægsingeniør og en entreprenørsvend
til undervisning i Sisimiut
 
Råstofskolen - Sisimiut søger to nye faglærer til at undervise i anlægs- og mineoperationer.
 
Som underviser hos os interesserer du dig for voksne og unge mennesker og deres læring. Du er parat til at indgå i et samarbejde med både ledelse og lærerkollegaer, så eleverne får den bedst mulige hverdag på Råstofskolen.
 
Har du lyst og evner til at fastholde den høje standard i undervisningen på Råstofskolen, har vi brug for dig.

Det vigtige for os - og ikke mindst for eleverne, at du fagligt velfunderet og har lysten og evnen til at formidle dine kompetencer.
 
Yderligere skal du påregne instruktøruddannelse indenfor forskellige fagområder både i grønland og i udlandet.
 
Råstofskolen/ KTI
 
Råstofskolen i Sisimiut er en del af uddannelsesorganisationen KTI (Tech College Greenland), der har til huse i både Nuuk og Sisimiut.
 
Råstofskolen udbyder en del certificerede kurser, og har som målsætning at kunne udbyde erhvervsuddannelser og kurser på internationalt niveau.
 
Råstofskolen råder over et stort øvelsesområde, hvor praktiske øvelser med skolens maskiner og udstyr foretages i fuldskala.
 
Interkulturel kompetence og empati samt lyst til at arbejde med unge er selvsagt centrale pædagogiske nøgleord.
 
Vi forventer:

  • At du som anlægsingeniør har teoretisk og praktisk erfaring fra enten entreprenør-branchen eller rådgivende ingeniør firmaer.  
  • At du som entreprenørsvend har erfaring med borevognsarbejde og store entreprenørmaskiner over 15 KW
  • At du minimum har 5 års erhvervserfaring.
  • At du ud over dit modersmål, behersker engelsk i skrift og tale.

Har et solidt fagligt kendskab til:

  • IT-værktøjer indenfor området
  • Sikkerhedsarbejde
  • Sprængningsarbejde
  • Vejbygning og byggemodning
  • Tilsyn og kvalitetskontrol
  • Moderne nivellering og landmålingsteknik.
  • Planlægning og rapportskrivning.

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig                                                                     
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning.

Ansøgningsfrist den 23. maj 2018 - Stillingerne ønskes besat snarest muligt eller efter nærmere aftale. De første ansættelsessamtaler i Danmark vil være den 22. maj kl. 10-16, i Grønlands Repræsentationen; Strandgade 91, 1401 København K. 
 
Hvis du vil vide mere om stillingerne er du velkommen til at kontakte Uddannelseschef Hans Hinrichsen, telefon +299 58 45 60 eller e-mail hahi@sanilin.gl.
 
Se vores hjemmeside på www.kti.gl
 
Se også byens hjemmeside: www.qeqqata.gl
 
Ønsker du yderligere information om Grønland, kan du læse mere på www.naalakkersuisut.gl.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig. 
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig. 

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet. 

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning