Gå til hovedindhold
133

Dette jobopslag er udløbet

Søger HR Konsulenter / Job nr. 279/18

Har du flair for personaleservice og vil være en del af et team der er under udvikling?

Kommuneqarfik Sermersooq består af ca. 2200 ansatte fordelt i 4 byer og i 8 bygder. HR afdelingen består af 17 medarbejder.

Kommuneqarfik Sermersooq søger HR konsulenter til en fuldtidsstilling i Personaleservice med tiltrædelse snarest muligt og efter nærmere aftale.

Som HR konsulent bliver du en væsentlig sparringspartner for kommunens ledere inden for et veldefineret fagområde. Det forventes, at du i samarbejde med ledelsen fungerer som ledelsens forlængede arm og problemknuser inden for en række arbejdsområder herunder komplicerede personalesager, udviklingsprojekter, forståelse og fortolkning af gældende overenskomster inden for området m.v.

HR-afdelingen har ansvar for rådgivning og administration af kommunens ansatte samt en række strategisk forankrede udviklingstiltag med henblik på at understøtte udviklingen af kommunens ledere og medarbejdere.

Stillingens indhold:
Som HR konsulent forventer vi, at du bl.a. kan:

-  Tage vare om komplicerede personalesager i et konstruktivt samarbejde
   med ledelsen
-  Bidrage til løbende kvalitetssikring af procedurer og arbejdsgange
   i afdelingen
-  Yde sparring, rådgivning og undervisning efter ønske og behov til 
   ledere vedrørende personalemæssige spørgsmål og emner herunder 
   ansættelsesmæssige forhold og indplacering i henhold til gældende 
   overenskomst.
-  Drive og faciliteter nogle af HR-afdelingens mange udviklings- og 
   implementeringsopgaver sammen med kolleger
-  Bidrage til at udvikle nye tiltag og initiativer
-  Medvirke aktivt til at realisere forvaltningens målsætning om åbenhed, 
   nytænkning og høj kvalitet

Opgaverne løses ofte i samarbejde med teamets øvrige konsulenter og med reference til afdelingsleder. Kommuneqarfik Sermersooq er i gang med en række udviklingstiltag i kommunen, hvor HR afdelingen spiller en væsentlig rolle. Du vil have mulighed for at deltage i relevante udviklingstiltag, ligesom der er gode muligheder for at få et meget bredt og spændende virkefelt i hele kommunen.

Forventninger til ansøgere:
Erhvervserfaring inden for HR

- Kendskab til personalejura og overenskomster inden for offentlig
  myndighed i Grønland vil være en fordel
- Relevant uddannelse
- Udviser initiativ og handlekraft samt er serviceminded
- Gode samarbejdsevner såvel internt som eksternt
- Dobbeltsprogede kandidater foretrækkes

Vi tilbyder:
Et udfordrende job med mulighed for selv, at kunne præge indholdet og få et stort selvstændigt ansvar i en organisation i udvikling. Vi lægger vægt på en solid indkøring til både job og arbejdsplads og bestræber os på at sikre et godt samarbejdsklima med tæt ledelsesmæssig sparring samt plads til initiativ og kreativitet.

Straffeattest: 
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra Politiet.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Landsstyre og relevant forhandlingsberettiget organisation.
Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

Bolig:
Der er ingen personalebolig til stillingen.

Ansøgning:
Ansøgning mærket med Job nr. 279/18, med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse, vedlagt eksamenspapirer m.v. skal være HR-afdelingen i hænde inden fristens udløb.

Sådan søger du:
Ansøgninger foretrækkes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning, uddannelsespapirer og CV.

 

Ansøgningsfrist: 17. maj 2018
Tiltrædelse: Efter aftale
Arbejdstid: Heltid
Arbejdssted: Nuuk
Yderligere oplysninger fås hos: Ellen Christoffersen
Telefon: +299 367070
Hjemmeside: http://www.sermersooq.gl
Send ansøgning