Gå til hovedindhold
113

Dette jobopslag er udløbet

Uddannelsesstyrelsen søger skolekonsulent

I Uddannelsesstyrelsen er en stilling som skolekonsulent med særlig kompetence indenfor matematik og natur og gerne med humanistiske fag ledig til besættelse snarest eller efter aftale.
Stillingen er tre-årig med mulighed for forlængelse.
Tiltrædelse snarest eller efter aftale.
Stillingen er placeret i Afdelingen for det pædagogiske område og refererer til afdelingschefen.

Skolekonsulentens arbejdsområder
Medvirke til at:

  • Implementere IT strategi
  • Implementere forlagsstrategi
  • Implementere kursusstrategi
  • Indgå i arbejdet med uddannelsesreform
  • Styrke og udvikle naturfag og matematik i naturen og brug af IT
  • Udvikle inddragelse af teknologi og sprog i fagene

 Skolekonsulentens arbejdsopgaver vil omfatte:

  • Informere enkelte lærere, skoler og kommuner
  • Udarbejde notater, svar, redegørelser mv.
  • Afholde seminarer og kurser
  • Medvirke til udarbejdelse af uv-materialer
  • Rådgive og vejlede lærere, skoler og kommuner
  • Udarbejde prøver og test
  • Deltage i tværfaglige projekter og opgaver - i samarbejde med de øvrige skolekonsulenter og afdelinger samt eksterne samarbejdspartnere. 

Om dig
Den ideelle ansøger:

  • Læreruddannelse indenfor det naturfaglige område og matematik og/eller humanistiske fag gerne med master/kandidatgrad eller igangværende master/kandidatuddannelse
  • Indsigt i undervisning på det naturfaglige område og matematik og/eller humanistiske fag og didaktik
  • Har et grundigt kendskab til folkeskolen i Grønland, kultur og samfund
  • Fortrolig med anvendelse af digitale hjælpemidler i forskellige sammenhænge
  • Velorienteret om forskellige, nye tendenser inden for pædagogik og undervisning generelt
  • Velformuleret i skrift og tale
  • Er struktureret, ansvarsbevidst og løsningsorienteret
  • Er initiativrig og kan arbejde selvstændigt, men har også gode samarbejdsevner

Om Uddannelsesstyrelsen
Uddannelsesstyrelsen er en politisk styret organisation og arbejder både med betjening af departementet, og det politiske niveau samt udvikling og produktion. Uddannelsesstyrelsen undergår for tiden modernisering af arbejdsområder og procedurer – som du gerne skal hjælpe til med.
Vi er en mangfoldig arbejdsplads med mange forskellige funktioner, der udover mere traditionelle styrelsesfunktioner, bl.a. har eget forlag, trykkeri og informations- og udlånssamlinger. Styrelsen beskæftiger sig hovedsagelig med før- og folkeskole, efterskoler og friskoler.  Vi er knap 50 kolleger, der i et uformelt miljø sætter en ære i at holde et højt fagligt niveau.

Løn - og ansættelsesvilkår 
Stillingen er under klassificering.
Der vil i udgangspunktet ske ansættelse på overenskomstvilkår. Hvor ansøger i forvejen måtte være tjenestemand i henhold til tjenestemandslove for det offentlige Grønland, kan der ske ansættelse på tjenestemandsvilkår.
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
 
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Ansøgning
Motiveret ansøgning, vedlagt et opdateret CV og relevante bilag, skal sendes via nedenstående link.
Ansøgningsfristen er den 25. maj 2018

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om jobbet, kan du henvende dig til
Afdelingschef i Uddannelsesstyrelsen
Ellen J Karlsen
eljk@nanoq.gl
+299 346212

Ønsker du yderligere information om Grønland og Selvstyret, kan du læse mere på www.naalakkersuisut.gl, under Job.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig. 
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig. 

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet. 

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning