Gå til hovedindhold
140

Dette jobopslag er udløbet

Afdelingsleder til Personaleservice / Koncernservice - Job nr. 278/18

Kommuneqarfik Sermersooq har en udfordrende ledig stilling som Afdelingsleder i Personaleservice og søger en dygtig og engageret Afdelingsleder til Personaleservice / Koncernservice med tiltrædelse 01.06.2018 eller snarest derefter.

HR-afdelingen har ansvar for rådgivning og administration af kommunens ansatte samt en række strategisk forankrede udviklingstiltag med henblik på at understøtte udviklingen af kommunens ledere og medarbejdere. Afdelingen består af 17 medarbejdere.

Stillingen der er en fuldtidsstilling, har reference til chefen for Personaleservice.

Stillingens indhold:
Vi søger en Afdelingsleder til at indgå i den daglige ledelse af HR-afdelingen i Personaleservice med ansvar for, og varetagelse af en række opgaver, herunder:

  • Lede og fordele det daglige arbejde vedrørende indkomne opgaver i relation til personalesager af enhver art
  • Generel sagsstyring i afdelingen
  • Kvalitetskontrol af sagsbehandlingen i afdelingen
  • Gennem rådgivning og supervision at sikre, at arbejds- og ansættelsesretlige regler og overenskomster løbende overholdes
  • Faglig sparring med medarbejderne i afdelingen
  • I samarbejde med den øvrige ledelse i afdelingen, at identificere og foretage ændringer af uhensigtsmæssige processer i afdelingen
  • Ad hoc opgaver der må tilfalde afdelingen

Opgaverne løses i tæt samarbejde med den øvrige ledelse i Personaleservice og medarbejdere i afdelingen.

Forventninger til ansøgere:

  • Mere end 5 års erfaring med arbejde i en HR afdeling.
  • Stor faglig indsigt og risikovillighed, og med vilje til, at træffe selvstændige beslutninger.
  • Stærke personlige og kommunikative egenskaber, der evner at samle afdelingens medarbejdere.
  • Evner til at skabe forandringer med vedvarende positiv effekt.

Vi lægger desuden vægt på:

  • Er stabil, kvalitetsbevidst og med sans for detaljer
  • Kan håndtere mange bolde i luften uden at miste overblikket
  • Kommunikerer klart og tydeligt såvel skriftlig som mundtligt
  • Arbejder selvstændigt, ansvarsbevidst og serviceorienteret
  • Udviser fleksibilitet i forhold til arbejdsopgaver og løbende justeringer i arbejdsfordeling
  • Evner at arbejde fokuseret og struktureret i en hektisk hverdag
  • Er robust og udviser initiativ, overskud og handlekraft
  • Bidrager aktivt til løbende at udvikle og forbedre vores opgaveløsning
  • Er god til at samarbejde bredt
  • Serviceminded
  • Dobbeltsprogede ansøgere (grl/dk) foretrækkes

Vi tilbyder:
Et udfordrende job med muligheder for selv at præge indholdet og få et stort selvstændigt ansvar i en organisation i udvikling og forandring. Vi lægger vægt på en solid indkøring til både job og arbejdsplads og bestræber os på at sikre et godt samarbejdsklima med tæt ledelsesmæssig sparring samt plads til initiativ og kreativitet.

Straffeattest: Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra Politiet.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, eller en anden relevant forhandlingsberettiget organisation.

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

Der kan tilbydes bolig til stillingen + evt. tiltrædelsesrejse og bohaveflytning.

 

Ansøgningsfrist: 11. maj 2018
Tiltrædelse: 01. juni 2018 eller efter aftale
Arbejdstid: Heltid
Arbejdssted: Nuuk
Yderligere oplysninger fås hos: Ellen Christoffersen
Telefon: +299 367070
Hjemmeside: http://www.sermersooq.gl