Gå til hovedindhold
106

Dette jobopslag er udløbet

Royal Arctic Line A/S søger 2 shipping trainees

Drømmer du om en karriere indenfor shipping-branchen, hvor du får lov at arbejde med værdi- og forsyningskæden i en international virksomhed?

Royal Arctic Line A/S
Royal Arctic Line A/S er en spændende rederivirksomhed, der operer container- og stykgodstrafik mellem Grønland og Danmark samt på kysten i Grønland. Royal Arctic Line er en meget vigtig infrastrukturleverandør for Grønland.

Vi har ca. 700 ansatte i Royal Arctic Line, vi opererer med 11 skibe, er aktive i 13 byer i Grønland med havneterminaler og pakhuse og har en filial i Danmark. 

Vores hovedkontor er placeret i Nuuk.

Start din karriere hos Royal Arctic Line
Gennem praktikforløbet lærer du om alt fra operationsafdelingens avancerede skibsplaner til de arbejdsopgaver der knytter sig til en sikker transport af godset fra A til B.

Du vil have hovedsæde i Nuuk, men får mulighed for at opleve alle vores afdelinger, bl.a. vores skibe, samt andre afdelinger udenfor Nuuk.

Vi kan tilbyde dig en fremtidssikker og international uddannelse med mulighed for ansættelse hos os efter endt uddannelse.

Vi forventer, at du starter i praktik hos os snarest muligt, således du kan få en grundig introduktion til virksomheden inden uddannelsesstart.

Du vil få trainee-løn under din under dit uddannelsesforløb hos os. 

Krav og ansøgning
Vi forventer at du har en gymnasial eksamen med gode karakterer i engelsk, matematik og dansk. Som menneske skal du være ambitiøs, målrettet og parat til en travl og ansvarsfuld hverdag, hvor der stilles mange krav til dig.

Derudover skal du have søgt og er blevet optaget på en af følgende uddannelser: AU i International Transport og logistik eller Logistikøkonom. 

Hvis du er interesseret i uddannelse hos os kan du sende din ansøgning til ansogning@ral.gl senest d. 21. maj 2018 mærk ansøgningen “Trainee”.

Vi forventer at modtage en motiveret ansøgning, samt CV og eventuelle udtalelser.

Ansøgningerne vil løbende blive behandlet.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til uddannelsesforløbet eller det at være ansat hos Royal Arctic Line kan du kontakte Salgschef Lars Borris Pedersen på tlf. 349111 eller Kundeservicechef Ivalu Kleist på tlf. 349203.