Gå til hovedindhold
131

Dette jobopslag er udløbet

Lønmedarbejder

Tiltrædelsesdato er den. 01.06 2018 eller efter aftale.

Grønlands Selvstyre søger en lønsagsbehandler til Lønkontoret med placering i Økonomi- & Personalestyrelse med tiltrædelse 1.juni 2018 eller efter aftale.

Lønkontoret varetager lønbehandling for Grønlands Selvstyre samt en række eksterne kunder.

Lønkontoret er fordelt på 2 funktioner.  Controllerfunktionen samt lønservice. Kontoret ledes af kontorchefen. Controllerfunktionen består af 3 personer, lønservice af 12 medarbejdere.

Om stillingerne
Lønkontoret er placeret i Personaleafdelingen i ASA. I samme afdeling er kontoret for personale og jura samt tolkekontoret

Lønmedarbejdernes arbejdsopgaver er:

  • Behandling af løn
  • Lønudbetaling
  • Bruttolønlister
  • Udviklingsopgaver for at sikre tidssvarende indberetningsskemaer i Selvstyret
  • Arkivering
  • Mail behandling
  • Årsafslutning løn
  • Opdatering af vejledninger

Vi forventer at, du:

  • Har relevant uddannelse, HK/AU
  • Har erfaring i sagsbehandling af løn
  • Er tidligere Lønmedarbejder & evt. bruger af lønsystemer (dog ikke et krav)
  • Er i stand til at arbejde selvstændigt
  • Er positiv, udadvendt og imødekommende
  • Har gode samarbejdsevner og serviceminded
  • Har viden om overenskomster (kan oplæres)
  • Er Bruger af Excel regneark
  • Har interesse og har flair for systemer
  • Kan grønlandsk og dansk i tale og skrift
  • Er stabil

Lønmedarbejderne refererer til kontorchefen i Lønkontoret

Der er tale om en udviklende og udfordrende stilling, som stiller store krav til dine samarbejdsevner og faglighed . Vi forventer du/I er positiv og serviceminded

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Yderligere oplysninger kan indhentes ved henvendelse til kontorchef i Lønkontoret Sofie Lennert, på mail SLEN@nanoq.gl tlf. 34 64 61.

Ansøgningsfrist: 9.maj 2018

Om Økonomi- og Personalestyrelsen
Økonomi- og Personalestyrelsen, i det daglige kaldet ASA, er en fælles serviceenhed for Grønlands Selvstyre. ASA er bl.a. ansvarlig for Selvstyrets regnskab, strategisk indkøb, overenskomst-, løn- og personaleforhold, HR-udvikling, tolkefunktion samt bygningsdrift og -vedligeholdelse.

ASAs grundlag er at “ASA er en troværdig og synlig offentlig myndighed. ASA arbejder aktivt for udvikling af samarbejdet med enheder, virksomheder og borgere.” Det betyder at ASA har klare mål for alle kerneopgaver, at ASA prioriterer kompetenceudvikling samt at ASA effektiviserer den offentlige sektor.

ASAs 3 værdier er:

  • Ansvar - Vi tager ansvar for vores handlinger, vores opgaver og kunder
  • Samarbejde - Vi samarbejder positivt med vores kollegaer og kunder
  • Omsorg - Vi er hjælpsomme og passer på hinanden

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig. 
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig. 

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet. 

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning