Gå til hovedindhold
130

Anlægschef til Mittarfeqarfiit

Til Mittarfeqarfiits anlægsafdeling søger vi en praktisk anlagt anlægschef med en teknisk baggrund, der skal stå i spidsen for udviklingen og driften af en professionel organisation.

Som anlægschef, vil du med reference til adm. direktør og ved ledelsen af 1 projektleder og en teknisk chef have ansvaret for, at levere byggeteknisk rådgivning og projektledelse ved anlægs- og vedligeholdelsesopgaver inden for lufthavnsdrift såsom lufthavnsbygninger, landingsbaner og andre anlæg. Opgaverne kan eksempelvis omhandle at anlægge nyt slidlag på landingsbanen i Qaarsut, ansvaret for at renovere fjernvarmeforsyningen i Kangerlussuaq eller vedligeholde banen samme sted. De alsidige opgaver løses i nært samarbejde med lufthavnscheferne og ledelsen i Mittarfeqarfiit.

 

Du kan forvente
Stillingen er genoprettet på ny og du kommer i høj grad til selv, at sætte retningen for Mittarfeqarfiits nye anlægsafdeling.

Som Anlægschef får du ansvaret for at løfte opgaver, der berører mange medarbejdere og kunders hverdag, og som har stor betydning for det grønlandske samfund. Du kan forvente et spændende job med varierende arbejdsopgaver, og med en høj grad af selvstændighed. Arbejdsstedet er hele Grønland, og der vil være noget rejseaktivitet. Stillingen er placeret på hovedkontoret i Nuuk, hvor du vil være blandt 40 kollegaer. Afdelingen står, som resten af organisationen, midt i en udvikling, hvor service, effektiv projektledelse og forretningsforståelse er vigtige elementer.

 

Vi forventer
Vi forventer, at du trives med at lede gennem andre samt har en naturlig interesse inden for anlægsområdet, eftersom projektledelse inden for anlægsområdet vil kræve en stærk involvering fra din side.

 

Du er robust, har ledelseserfaring, gerne også erfaring med projektledelse af bygge- og anlægsteknisk karakter. Du har en videregående uddannelse. Derudover er du en selvstændig, løsningsorienteret og handlekraftig person. Du er villig til at påtage dig mange forskellige udfordringer, og du er både villig til at lære fra dig og har lyst til at udvikle dig. Der vil være oplæring vedrørende lufthavnsrelaterede anlægsarbejder ligesom der kan tilbydes ledelsesuddannelse.

 

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til relevant faglig organisation.

Få mere at vide
Ønsker du at vide mere eller har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Adm. direktør Marie Fleischer på mail mfle@mit.gl eller på telefon +299 382600.

Spørgsmål af mere generel karakter stiles til HR-afdelingen på mail på hr@mit.gl.

Find yderligere om Mittarfeqarfiit på vores hjemmeside www.mit.gl.

 

Ansøgning
For at komme i betragtning til stillingen skal din ansøgning, cv samt uddannelsesbeviser sendes online via nedenstående link senest d. 26. april 2018. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Mittarfeqarfiit, Grønlands Lufthavne, driver 13 lufthavne og 43 helipads i Grønland. Vi varetager over 60.000 operationer og servicerer mere end 400.000 passagerer om året. Med ca. 400 medarbejdere er vi en af landets største arbejdspladser, og vi arbejder konstant på, at udvikle vores medarbejdere og forretning. Vi tilbyder således en lang række services og uddannelser, hvilket også sætter os i stand til at bidrage positivt til samfundsudviklingen. Mittarfeqarfiit er kåret som årets aktive arbejdsplads 2017.

Send din ansøgning via dette link