Gå til hovedindhold
129

Dette jobopslag er udløbet

Departementet for Selvstændighed, Udenrigsanliggender og Landbrug søger en dygtig jurist til en stilling som AC-fuldmægtig/Specialkonsulent

Departementet for Selvstændighed, Udenrigsanliggender og Landbrug søger en dygtig jurist til en stilling som AC-fuldmægtig/Specialkonsulent. Stillingen søges besat pr. 1. juni 2018 eller snarest muligt derefter.

Om Departementet for Selvstændighed, Udenrigsanliggender og Landbrug
Departementet for Selvstændighed, Udenrigsanliggender og Landbrug er en del af Grønlands Selvstyres centraladministration og varetager myndighedsopgaver på Selvstændigheds- Udenrigs- og Landbrugsområdet.
Afdelingen for Selvstændighed forestår departementale opgaver for Grønlands arbejde med indenfor selvstændighedsområdet. Endvidere varetager afdelingen arbejdet med, at skabe debat omkring selvstændighed og skabe ejerskab og medansvar for udviklingen mod selvstændighed.     

Om stillingen
Organisatorisk vil du være tilknyttet Afdelingen for Selvstændighed. Dine nærmeste kollegaer i Afdelingen for Selvstændighed bliver de tre øvrige ansatte: en afdelingschef, en AC-fuldmægtig og en kommunikationsmedarbejder.

Stillingens overordnede formål er at give juridisk støtte inden for forfatningsarbejdet, vurdering af juridiske tekster og processer. Det daglige arbejde er præget af en kort afstand til både politikere og det omgivende samfund. Du skal derfor være indstillet på en hverdag, hvor der skal handles og tænkes hurtigt. Du skal dog også være klar til at sætte dig ned og forholde dig til både ny og eksisterende lovgivning samt forfatningsforslag, hvor der skal tænkes over detaljerne.

Der er en uformel tone og god stemning i departementet og initiativer bliver værdsat og understøttet.

Arbejdsopgaverne omfatter bl.a.:

  • Forholde sig til forfatningsrelaterede juridiske spørgsmål
  • Varetage kontakt til Forfatningskommissionens sekretariat
  • Udarbejde juridiske artikler og/eller notater som input eller oplæg til debat.
  • Rådgivning og sparring med den øverste ledelse i departementet
  • Konkret juridisk sagsbehandling, samt intern juridisk support til de faglige afdelinger

Ønsker til kvalifikationer og kompetencer:

  • Du er uddannet jurist (cand. jur.) og har solide faglige evner
  • Du har aktuel viden og oprigtig interesse om forfatningsret
  • Du har muligvis erfaringer fra en lignende stilling
  • Du er selvstændig, proaktiv og har overblik
  • Du kan indgå i et teamorienteret arbejdsmiljø. Du har evnen til at kunne rumme forskelligheder i arbejdet med mennesker
  • Det vil være en stor fordel, hvis du behersker grønlandsk, dansk og engelsk

Det er vigtigt, at vi får den rette person til stillingen, og vi ser på ansøgernes samlede kvalifikationer og kompetencer. Vi kan tilbyde en spændende arbejdsplads med masser af udfordringer, faglig vækst, spændende samarbejdsrelationer.

Yderligere oplysninger kan fås ved afdelingschef Natuk Lund Olsen på nlol@nanoq.gl samt telefon (+299) 34 5412.  .

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning fastsættes i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende overenskomst mellem Naalakkersuisut og relevant forhandlingsberettiget organisation.

For en kandidat med den rette erfaring og kvalifikationer kan der efter en vurdering af ansøgningen, tilbydes ansættelse som speciale konsulent

Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning.

Ansøgning med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse, bilagt kopi af eksamensbeviser m.v. fremsendes via linket eller alternativt tydeligt mærket med ”Stillingsopslag jurist”, til:

Departementet for Selvstændighed, Udenrigsanliggender og Landbrug
Imaneq 1A 301
Postboks 1601
3900 Nuuk

Ansøgningen skal være departementet i hænde senest den 16. april 2018.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig. 
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig. 

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet. 


Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning