Gå til hovedindhold
130

Direktør til Foodservice

 

Inuitrecruitment ApS søger for Pisiffik A/S en skarp og målrettet Direktør til Foodservice.

Pisiffik har store ambitioner og en målrettet strategi om fortsat vækst og søger derfor en ambitiøs og målrettet direktør til Foodservice og engros divisionen med base i Nuuk.

 

Om Jobbet
Med direkte reference til den administrerende direktør i Pisiffik A/S, vil du få ansvaret for Pisiffik’s samlede engros og foodservice division i Grønland.

Engros og foodservicedivisionen omfatter foruden KK engros i Nuuk, Pisiffik engros og 3 Cash & Carry butikker i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq.

Foodservice/Engrosdivisionen omsætter årligt for et trecifret millionbeløb. Foodservice og engros divisionen er i god vækst og mulighederne for yderligere vækst er virkelig tilstede.

Et virkelig spændende og udfordrende job for den rette personlighed.

Læs mere om foodservice og engrosdivisionen på www.kkengros.gl

Vi forventer selvfølgelig at du har en baggrund med B2B salg og erfaring med Foodservice branchen, desuden lægger vi meget vægt på følgende:

  • At du kan skabe, fastholde og udbygge de tætte relationer vi har til både vore nuværende og kommende kunder
  • At du er stærkt resultatorienteret og vækst på både top og bundlinje er det der driver dig
  • Din energi, erfaring og moderne ledelsesstil hvor du går forrest sikrer, at dine medarbejdere hver dag præsterer på topniveau
  • Din vedholdenhed og dit drive gør, at opfølgning på og opfyldelse af KPI`er er ren rutine
  • Din ærlighed og evnen til at holde hvad du lover sikrer dig fortsat vækst og loyale kunder
  • Din indlevelsesevne og dit store engagement kan sikre, fastholde og udbygge førerpositionen på den grønlandske Foodservice og Engros scene

 

Vi tilbyder til gengæld

  • Et fantastisk spændende og udfordrende job med mange facetter i et fantastisk smukt land, som vi værdsætter og holder meget af.
  • En attraktiv lønpakke
  • Bolig til rådighed.
  • Årlig feriefrirejse for dig og din familie
  • Betalt flytning fra og til din nuværende bopæl efter nærmere aftale
  • Samt ikke mindst en unik mulighed for at lære den grønlandske kultur og mentalitet at kende. (hvis ikke du allerede kender den)

 

Pisiffik A/S
Pisiffik er Grønlands største detailvirksomhed med mere end 600 medarbejdere. Pisiffik driver detailhandel og engroshandel på Grønlands vestkyst indenfor både food og nonfood og er en moderne butikskæde med syv butikskoncepter, højt kvalitetsniveau, konkurrencedygtige priser og et særdeles højt serviceniveau.

Pisiffik har mere end 40 butikker i Grønlands 6 største byer og driver detailkoncepterne Pisiffik Supermarked, SPAR, Torrak Fashion, Elgiganten, Jysk, Pisattat samt Nota Bene. Derudover driver Pisiffik Foodservice og engroshandel i hele landet gennem KK Engros, Pisiffik Engros og KK Cash & Carry-butikkerne.

Læs også mere her www.pisiffik.gl

Du er velkommen til at ringe til Managing Partner Michael Østergaard, Inuit Recruitment på

tlf.: +45 40 89 12 86, hvis du har spørgsmål til stillingen.

 

Ellers sender du bare hurtigst muligt din ansøgning

 

Ansøgningsfristen er fredag d. 20.april 2018 og der afholdes løbende interviews