Gå til hovedindhold
132

Dette jobopslag er udløbet

Inspektør til Grønlands Maritime Center i Nuuk

Ønsker du at have ledende rolle i en af Grønlands vigtigste uddannelser og er du handlekraftig, robust, med erfaring fra søfartserhvervet og klar til at tage ansvar for den fortsatte udvikling af vores officersuddannelser, så er det måske dig vi søger.

Tiltrædelsesdato er den:
Hurtigst muligt – senest pr. 01.08.2018
 
Om stillingen

  • En spændende og varierende stilling med mulighed for at præge og formulere eget jobindhold.
  • En leder stilling, hvor du får ansvaret for driften og planlægningen af alle aspekter i relation til vores uddannelser, med reference til Forstanderen.
  • Et arbejde der fordrer godt kendskab til national og international maritim lovgivning, specielt relateret til uddannelser og kurser.
  • Et udfordrende job, hvor mange bolde skal holdes i luften, og hvor der er et bredt samarbejde med det maritime erhverv.
  • Et godt arbejdsklima, hvor kodeordene er udvikling og samarbejde.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling, i en travl dagligdag, hvor der altid er nye opgaver.
  • Det forventes at du som inspektør gennemfører et fagligt PG-kursus.
  • Der er undervisningspligt i relation til stillingen.

Vi forventer, at du:

  • Har en synlig og åben ledelsesstil, og lægger vægt på samarbejde, motivation og udvikling.
  • Kan fungere i en til tider meget hektisk dagligdag, hvor der skal kunne tages beslutninger.
  • At du kan holde mange bolde i luften på en gang, samt sikre at aktiviteter for studerende og undervisere planlægges korrekt.
  • Kan være en drivkraft i udviklingen af uddannelserne, i samarbejde med undervisere og studerende.
  • Vil være opsøgende i forhold til studerende og kunne rådgive samt assistere disse.
  • Tager aktiv del i afviklingen af undervisningen og kursusaktiviteterne, primært i relation til vores interne studerende.
  • Kan indgå i fagligt og udviklingsmæssigt arbejde sammen med øvrige inspektører og ledelse i Imarsiornermik Ilinniarfik.

Om rejseaktivitet 
Rejseaktivitet må påregnes.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
 
Forstander Nivikka Brandt
Tlf: +299 34 87 80 eller Mobil: +299 55 94 00
Email: nbr@maritim.gl
 
Ønsker du yderligere information om Grønland og Selvstyret, kan du læse mere på www.naalakkersuisut.gl, under Job.

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig                                                                     
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig. 
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig. 

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet. 

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning