Gå til hovedindhold
127

Dette jobopslag er udløbet

Afdelingschef til Miljø- og Beredskabsafdelingen

Tiltrædelsesdato: Hurtigst mulig

 

Departementet for Natur og Miljø søger en barselsvikar til stillingen som afdelingschef til Miljø- og Beredskabsafdelingen. Barselsvikariatet løber fra 1. april 2018 til 1. februar 2019. Afdelingschefen refererer til departementschefen og indgår i chefgruppen i departementet.

 

Miljø- og Beredskabsafdelingen
Miljø- og beredskabsafdelingen har ansvaret for en række sagsområder herunder særligt forurenende virksomheder, affald, drikkevand, kystnært havmiljø, spildevand, VVM, emballage og beredskab. Afdelingen har endvidere ansvaret for forvaltningen af en række internationale aftaler omkring miljøbeskyttelse. Afdelingen består af 12 AC-fuldmægtige, som arbejder i teams indenfor afdelingens forskellige sagsområder.

 

Dine arbejdsopgaver:
Arbejdet i afdelingen omfatter ledelse af afdelingens 12 medarbejdere, samt servicering af den politiske ledelse (i relation til miljø- og beredskabsområdet) og departementschefen, udarbejdelse af lovgivning, udviklingsprojekter på miljø og beredskabsområdet mm.

 

Du kan forvente en hektisk og spændende hverdag, præget af mange forskellige typer af opgaver, der ofte afhænger af, hvilke henvendelser der kommer enten fra politisk side, borgerne eller kommunerne. Der er tale om en stilling med mange facetter og et stort ansvarsområde.

 

Afdelingschefen skal være omdrejningspunkt mellem Naalakkersuisut, interesseorganisationer, internationale partnere, faglige institutioner, medarbejdere og departementet. Det betyder, at afdelingschefen skal have personlig integritet, ledelseserfaring samt en høj grad af politisk indsigt og forståelse for politiske prioriteringer og administrativ betjening i forbindelse med politisk beslutningstagen.

 

Afdelingschefen indgår i departementets ledelsesgruppe og skal sammen med resten af ledelsesgruppen sikre en god drift og udvikling af departementet som arbejdsplads. Ledelsen i departementet går op i at styrke og fastholde en høj trivsel på arbejdspladsen. Du skal derfor som afdelingschef kunne inspirere, motivere og delegere samt være god til at give konstruktiv feedback. Du er god til at få dine medarbejdere til at lykkes, du prioriterer at skabe rum for udvikling af den enkelte medarbejder, og du lægger vægt på, at afdelingen i et højt tempo og med engagement får skabt brugbare og solide resultater.

 

Kvalifikationer
Du har en videregående uddannelse og flere års administrativ erfaring fra ansættelse i enten offentlig eller privat virksomhed. Da kommunikation og kvalitetssikring er en vigtig del af dine arbejdsopgaver, er det påkrævet, at du har gode formuleringsevner, særligt skriftlige.

 

Vi forventer desuden, at du:

  • Har ledelseserfaring og gode lederegenskaber
  • Har erfaring med og forståelse for politiske beslutningsprocesser
  • Trives i en travl hverdag med skiftende dagsordener og arbejdsopgaver
  • Arbejder struktureret og er god til at sikre overholdelse af frister
  • Har gode samarbejdsevner og gennemslagskraft
  • Har en løsningsorienteret og positiv tilgang
  • Kan håndtere administrative, faglige og menneskelige udfordringer
  • Gode sprogkompetencer – gerne grønlandsk, dansk og engelsk
  • Har kendskab til det grønlandske samfund

Vi tilbyder:

  • En spændende og selvstændig stilling indenfor et område i rivende udvikling
  • En arbejdsplads med gode kollegaer og en uformel omgangstone, hvor der er fokus på trivsel og udvikling.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, sker i henhold til de ved tiltrædelsestidspunktet gældende aftaler / overenskomster mellem Grønlands Selvstyre og de pågældende forhandlingsberettigede organisationer.

 

Bolig
Der kan til stillingen anvises anden midlertidig indkvartering efter de til enhver tid gældende regler, hvortil kan opkræves den indkvarterede et driftsbidrag af de med indkvarteringen forbundne udgifter samt opkræves møbleringsbidrag efter gældende regler. Indkvarteringen fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør. Såfremt medarbejderen misligholder lejemålet og dette fører til udsættelse af boligen, vil der ikke blive stillet anden midlertidig indkvartering til rådighed.

 

Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

 

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til departementschef Mette Skarregaard Pedersen, tlf. +299 34 64 76, e-mail: mesp@nanoq.gl.

 

Ansøgningsfrist
Ansøgningen vedlagt CV og kopier af eksamensbevis skal sendes via nedenstående link senest den 26. marts 2018.

 

Vi modtager ikke e-mail-ansøgninger.

Søg stillingen online