Gå til hovedindhold
135

Dette jobopslag er udløbet

Administrerende direktør til Siorarsiorfik – Nuuk City Development A/S

– Vil du være med til at skabe fremtidens Nuuk – den arktiske hovedstad?

 

Nuuk vokser i øjeblikket med ca. 250 borgere om året, og dette tal vil stige i de kommende år. Derfor har kommunalbestyrelsen lagt en plan for udviklingen af fremtidens Nuuk. Den er ambitiøs og opstiller vide rammer for udviklingen af hovedstaden – en by, der er attraktiv for både erhvervsliv og arbejdskraft.

 

Siorarsiorfik – Nuuk City Development A/S søger administrerende direktør, der sammen med ejere, bestyrelse, samarbejdspartnere og investorer skal realisere udviklingsplanerne for hovedstaden. Selskabet er stiftet af Kommuneqarfik Sermersooq som eneaktionær. Formålet er at finansiere, udvikle, byggemodne, anlægge og drive byudviklingen af Nuuk, herunder den helt nye bydel Siorarsiorfik.

 

Vi søger derfor en resultatorienteret administrerende direktør med gode forhandlings- og samarbejdsevner og et betydeligt offentligt og privat netværk. Du har erfaring med internationale forhandlinger, og det betyder også, at du skal kunne begå dig på flere sprog, herunder vil grønlandsk, dansk og engelsk være helt centrale.

 

Som person er du udadvendt, tillidsskabende og engageret. Du er en dygtig leder med en høj grad af integritet og gå-på-mod. Du skal have solid forståelse og respekt for de politiske processer og gerne konkret erfaring fra politiske organisationer. Du er stærk kommunikativt – både skriftligt og mundtligt – og du evner at lytte til organisationer, foreninger og andre interessenter.

 

Du skal kende til og have en dyb interesse for den grønlandske kultur og det grønlandske samfund. Stillingen er en unik mulighed for at være medudvikler af og deltager i den visionære udvikling af Nuuk. Lønnen fastsættes på baggrund af kvalifikationer. Tiltrædelse efter aftale – gerne pr. 1. juni 2018. Arbejdssted vil være i Nuuk.

Yderligere oplysninger
kan fås hos partner Bettina Høst Poulsen, Lundgaard Konsulenterne,
tlf. +45 71 99 11 41 og/eller
bestyrelsesformand Lars Møller-
Sørensen, tlf. +299 36 70 01. Læs i øvrigt mere på
lundgaard-konsulenterne.dk
og ncd.gl

 

Ansøgning
Ansøgning sendes via stillingsmodu-
let på lundgaard-konsulenterne.dk senest 23. marts 2018 kl. 8.00 grønlandsk tid (kl. 12.00 dansk tid).