Gå til hovedindhold
105

Dette jobopslag er udløbet

Serviceassistenter til Grønlands Politi's Vagtcentral

Nuuk, Grønlands Politi
Grønlands Politi søger 2 motiverede og dygtige serviceassistenter til vores landsdækkende Vagtcentral ved Politiet i Sermersooq, som er fysisk beliggende hos Nuuk Politi.

Vagtcentralen er politikredsens operative omdrejningspunkt for alle politistationer i Grønland, og varetager den daglige drift og SAR (Search And Rescue) ligesom man håndterer både varslede og uvarslede hændelser.

Vi er en spændende arbejdsplads, hvor vi konstant møder nye udfordringer, og vi sætter stor pris på et godt arbejdsmiljø, professionalisme, loyalitet og punktlighed. Vi tilbyder endvidere et godt sammenhold med gode muligheder for personlige udvikling.

Vi foretrækker, at du har en kontorfaglig baggrund, men dette er ikke et krav. Dog forventer vi, at du har erhvervserfaring, således at du kan imødekomme vores forventninger om at løfte de opgaver, som beskrevet nedenfor.

Vi har en forventning om, at du sætter pris på de samme værdier som os, og at vi sammen skal skabe et trygt samfund.

 

Derudover tænker vi, at du er:

• En glad, positiv og stabil person, som ikke er bange for at tage fat,

• Indstillet på at møde på dag- og nattevagter samt i helligdage,

• Selvstændig og parat til at indgå i konstruktive dialoger, ligesom du har en praktisk orienteret tilgang til opgaverne,

• Struktureret og fleksibel, serviceminded og udadvendt,

• Handlingsorienteret

• Fortrolig med IT-systemer på brugerniveau

• I stand til at holde hovedet koldt i stressede situationer

• Psykisk stærk

 

OM JOBBET

Primært vil du skulle beskæftige dig med:

• Professionel, serviceminded og hensigtsmæssig borgerbetjening

• Modtagelse af telefoniske og skriftlige henvendelser

• Opstart af mindre komplicerede anmeldelser i vores IT-system

• Elektronisk opdatering af såkaldte døgnrapport-hændelser

• Samarbejde med andre politikredse under Rigspolitiet samt andre sektioner og afdelinger i Grønlands Politi

• Kommunikation på grønlandsk, dansk og gerne også på engelsk

 

Af sekundære opgaver skal nævnes:

• Opfølgning på indkomne henvendelser

• Udskrivning og kuvertering af anmeldelseskvitteringer

• Journalisering af skriftlige anmeldelser

• Journalisering af bødetilkendegivelser i Grønlands Politi

• Journalisering af forkyndelsessager for Politiet i Sermersooq

 

Jobbeskrivelsen er ikke udtømmende og kan tilrettes efter såvel organisationens behov samt dine kompetencer.

 

Løn- og ansættelsesvilkår
Eftersom Vagtcentralen har døgnåben, vil du skulle indgå i 3-holdsskifte alle ugens dage, hvorfor du vil skulle møde såvel inden for normal arbejdstid 0800-1600, men ofte udenfor normal arbejdstid.

Vi har en forventning om, at du kan tiltræde stillingen snarest.

Såfremt du er bosiddende i Grønland, vil du blive ansat på overenskomsten mellem Finansministeriet og S.I.K. for kontorpersonale.

Du vil kunne få anvist en personalebolig. Denne skal du selv betale depositum, leje og forbrugsudgifter til. Der ydes bohaveflytning og tiltrædelsesrejse for dig og din familie i henhold til de enhver tid gældende regler. Såfremt du er bosiddende i Nuuk stilles der ikke vakantbolig til rådighed.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt.

Dit arbejdssted bliver Vagtcentralen med adresse i Nuuk.

 

Kontakt og ansøgning
Såfremt du måtte have interesse i at vide yderligere om stillingen er du velkommen til at kontakte leder af Vagtcentralen, politikommissær Johan Westen på tlf. +299 701448.

Du kan finde mere information om politiet på www.politi.dk, hvor du også kan oploade din ansøgning.

Når du søger et job i politiet opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem.

Hvis du søger flere job i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr.

ansøgt job. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund.

Ansøgningsfrist: 09.03.2018

 

KALAALLIT NUNAANNI POLITIIT
Ataatsimut toqqissisimatitsivugut

GRØNLANDS POLITI            
Sammen skaber vi tryghedden