Gå til hovedindhold
104

Dette jobopslag er udløbet

Driftschef Pilersuisoq

Ønsker du dig et lederjob og samtidig at gøre karriere i Grønlands største detailvirksomhed, så har du nu muligheden.

Pilersuisoq søger til Servicecenteret i Sisimiut en resultatorienteret og motiverende Driftschef til vores detaildivision, hvor du vil få driftsansvaret for kædens 64 butikker fordelt på 6 regioner samt vores engrosdivision.

Du skal i et tæt samarbejde med Indkøbschefen, Regionscheferne og Engroschefen løfte kædens salg og indtjening til et nyt niveau.

Du vil have reference til Kædedirektøren og indgå i Pilersuisoq´s ledergruppe.

Om jobbet
Som Driftschef får du ledelsesansvaret for kædens Regionschefer og Engroschef samt den overordnede drift af butikkerne/aktiviteterne. Det er dig, der motiverer og udvikler medarbejderne ledelsesmæssigt, og sørger for at både trivsel og fastholdelse af dine medarbejdere er i top.

Du bruger din forretningssans og dine ambitioner om at levere resultater, når du sparrer med Regions-/Engroschef, Butikschefer og Købmænd om butiksdriften.  

Du skal forvente rejsedage i løbet af året i forbindelse med butiksbesøg.

Du vil også blive ansvarlig for følgende:

  • Salgs- og statusmøder
  • At bidrage med implementering af best practice
  • Målrettet sparring på koncept, kurv, avance, lønprocent, svind- og kassationsprocent
  • KPI-, budget og performanceopfølgning på regions- og butiksniveau
  • Implementere og eksekvere vores strategi Killingusaaq
  • At sikre at KNI´s kultur og værdier efterleves

Om dig
Du har en solid detail- og ledelseserfaring og har vist, at du kan skabe gode resultater.

Dine samarbejdsevner, sammen med dine kommunikative evner, sætter dig i stand til at skabe det rette team, som kan eksekvere strategien.

Du har en højere uddannelse inden for detailhandel med fokus på afsætning og/eller ledelse.   

I dag har du et job som Salgs-/Regionschef, Driftschef, Varehuschef eller lignende og er nu klar til at tage næste skridt i din karriere.

Derudover forventer vi, at du:

  • Har gennemslagskraft og praktisk erfaring med ledelse og distanceledelse, gerne fra en lignende stilling i detailbranchen
  • Har en udpræget forretningssans og forståelse
  • Er ansvarsbevidst og kan uddelegere og følge opgaverne til dørs
  • Er vedholden, detaljeorienteret og har energien og viljen til at lykkedes
  • En stærk bruger af IT-værktøjer, herunder office-pakken

Vi tilbyder dig

  • Attraktiv løn efter kvalifikationer på individuelle vilkår
  • Pension
  • Personalebolig
  • Til- og fratrædelsesrejse
  • Ferierejsetillæg
  • Sundhedsforsikring

 


Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kædedirektør Niels Andersen på tlf. +299 52 25 44 eller mail nan@kni.gl

Ansøgningen
Send din ansøgning, dit CV og relevante eksamenspapirer snarest og senest den 1. marts 2018 til jobs@kni.gl

Det skal tydeligt fremgå af ansøgningen hvilket job du søger.

Efter en nærmere vurdering vil vi som en del af den senere ansættelsesproces eventuelt indhente referencer, og bede dig fremsende din straffeattest.

Hvis det bliver relevant, vil du modtage en besked om det på forhånd.

 

 

Pilersuisoq er en del af KNI. KNI A/S er Grønlands største handelsvirksomhed med godt 1.000 medarbejdere fordelt over hele Grønland. Koncernen består af fem forretningsenheder der genererer en årlig omsætning på 2,5 mia. kr. Det sker bl.a. gennem Pilersuisoq, Polaroil, KNI Engros, Duty Free, Pisisa og Neqi A/S.

Vil du vide mere om Pilersuisoq/KNI kan du gøre det på www.kni.gl