Gå til hovedindhold
144

Dette jobopslag er udløbet

Alsidigt sygeplejerskejob i Region Disko til grønlandsk- og dansktalende sygeplejerske

Søger du gode grin, faglig udfordring, et sceneskift og en oplevelse for livet – så tøv ej – kontakt os!

 

Vi mangler en kollega som har lyst til at være ansat i vores telemedicinske bygdekonsultation hvilket kæver, at du kan tale grønlandsk. Du kommer også til at arbejde i sengeafdelingen og ambulatoriet.

 

I Region Disko, med placering ved Aasiaat Regionssygehus, har vi brug for en robust, engageret og fleksibel sygeplejerske. Vi tilbyder både fastansættelse og evt. vikariat. Stillingen er til besættelse snarest eller efter nærmere aftale.

 

Det er vigtigt, at du kender dine stærke sider, dem får vi brug for - sammen står vi stærkest, og det er vores styrke. Du vil få et tæt samarbejde med arbejdspladsens øvrige personale, og det kræver derfor gode samarbejdsevner.  Vi løfter i flok, for ellers hænger hverdagen ganske enkelt ikke sammen.

Din kommende ledelse vil være synlig og vil også kunne bruges som sparringspartner.

 

Vi kan således tilbyde:

  • Engagerede grønlandske og danske kolleger, der tilsammen har en bred faglig erfaring.
  • En dagligdag, der udspiller sig i mødet mellem grønlandsk og dansk kultur, hvor vi tilstræber et respektfuldt og anerkendende samarbejde.
  • Introduktion og grundig oplæring.
  • En spændende arbejdsplads hvor du kan arbejde som generalist.
  • Hvor kreativitet også kan vise sig at være en måde at løse en opgave på.
  • En arbejdsplads hvor det kliniske arbejde er i højsæde.

 

Som kommende kollega lægger vi vægt på:

  • At du kan arbejde selvstændigt og samtidig har gode samarbejdsevner.
  • Har fokus på det gode patientforløb, samt patientsikkerhed.
  • Kan lide at arbejde tværfagligt.
  • Kan ”stikke fingeren i sneen” når situationen kræver det.
  • Har erfaring med EPJ - Cosmic.

 

For at arbejde i Grønland skal du have en grønlandsk autorisation.

Ansøgningsskema og vejledning hentes på Landslægeembedets hjemmeside

 

STATSBORGERSKAB
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at man skal have gyldig opholds- og arbejdstilladelse for at kunne arbejde i Grønland. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse, hvor ansættelsen er betinget af, at man opnår gyldig tilladelse.

 

REJSE OG BOLIGFORHOLD
Der ydes fri til- og fratrædelsesrejse efter gældende overenskomst.

 

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant. Der kan være varierende afstand til arbejdsstedet.

 

LØN OG ANSÆTTELSE
Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst. Find din overenskomst her.

http://www.gjob.gl/Praktiske-forhold/Overenskomster

 

ANSØGNING
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes gennem Sundhedsvæsenets rekrutteringssystem. (http://www.gjob.gl/Sogjob/Stillingsbeskrivelse?VID=201802080).

 

Ansøgningsfrist: 21. februar 2018

 

KONTAKT
Information om stillingen kan indhentes ved afdelingssygeplejerske Hanne Underbjerg på tlf. (+299) 89 43 17 eller på e-mail: HUB@PEQQIK.GL. Eller ved ledende regionssygeplejerske Birgit Johansen på tlf. (+299) 89 42 71 eller på e-mail: BJOH@PEQQIK.GL.

 

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent Daniel Rausner på tlf. +299 34 43 81 eller på e-mail: DANR@PEQQIK.GL.
 

Det grønlandske Sundhedsvæsen er pr. 1. juli 2017 blevet en røgfri arbejdsplads. Der er indført rygeforbud for alle ansatte i arbejdstiden. Dette omfatter alle indendørs og udendørs lokaliteter.