Gå til hovedindhold
144

Dette jobopslag er udløbet

Fysioterapeut/ergoterapeut til Ilulissat

En stilling som fysioterapeut/ergoterapeut under socialforvaltningens hjemmehjælpsfunktion ved Avannaata Kommunia i Ilulissat er ledig til besættelse snarest eller nærmere aftale.

Med direkte reference til Hjemmehjælpslederen vil du i samarbejde med øvrige medarbejdere indenfor hjemmehjælpen of andre eksterne samarbejdspartnere bl.a. have følgende opgaver og mål i dit job:

  • Være med til at sikre at vedligeholde og forbedre betingelserne for ældre og handicappede, så de kan fungere i eget hjem længst muligt.
  • At borger med nedsat funktionsevne, får de nødvendige hjælpemidler
  • Rådgive sagsbehandlerne omkring hjælpemidler samt boligændringer, samt søge disse efter behov.
  • Varetage træning, vedligeholdelse og forebyggelse for ældre og handicappede, bl.a. for de kommunale boenheder og bokollektiver for fysisk handicappede borgere.
  • At være tovholder og underviser på et allerede eksisterende KRAM projekt, med træning for byens borgere 2 gange ugentligt.
  • Holdtræning 2 timer ugentligt.
  • Rådgiver og vejlede inden for børn og voksne handicappede, deres pårørende, hjemmehjælpere, støttepersoner og andre medhjælpere.
  • Støtte hjemmehjælpslederens i visitation af relevante hjemmehjælpsydelser til borgere med nedsat funktionsniveau.
  • Deltage i undervisning samt afholde diverse kurser for personalet, der er ansat i kommunen.
  • Deltage i relevante møder samt projekter vedr. oprettelse af nye tiltag og institutioner for handicappede børn/unge/voksne/ældre.
  • Ansvar for kommunens hjælpemidler
  • Ad hoc.

Vi søger:
En engageret, dynamisk og fleksibel fysioterapeut/ergoterapeut, gerne med erfaring inden for ovennævnte områder. Ansøgere skal være i besiddelse af evner til at arbejde selvstændigt og kreativt, samt være initiativrige i forhold til videreudvikling af det terapeutiske arbejde for byens borgere. Der vil blive lagt vægt på at ansøgere er stabil, åben, imødekommende og samarbejdsvillig. En dobbelt sproget fysioterapeut foretrækkes, men dette er ingen betingelse.

Det kan til stillingen oplyses:
Stillingen er meget bred og beskæftiger sig med alle aldersgrupper. I sin nuværende form er den alsidig og udfordrende, med mulighed for selvstændig prioritering af arbejdsopgaverne.

Den ugentlige arbejdstid er på 40 timer. Fysioterapeuten har kontor sammen med hjemmehjælpsleder.

Løn og ansættelsesvilkår:
Ansættelse og aflønning sker ifølge overenskomsten mellem Naalakkersuisut og Kalaallit Nunaani Timimik Sungiusaasut – Grønlandske Fysioterapeuter for fysioterapeuter ansat i Grønlands Selvstyre og i de grønlandske kommuner.

Der vil til stilling kunne anvises personalebolig, ligesom til- og fratrædelsesrejse samt bohaveflytning efter de gældende regler.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Hjemmehjælpsleder Laura Lyberth Grønvold tlf. +299 94 76 46 eller pr. mail llg@avannaata.gl

Ansøgning med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse bilagt kopier af eksamensbeviser samt eventuelle udtalelser fra tidligere arbejdsgivere skal være i Avannaata Kommunia Ilulissat, Att. HR-Afdelingen Postboks 1023, 3952 Ilulissat eller elektronisk til hr@avannaata.gl i hænde senest den 18. februar 2018.