Gå til hovedindhold
106

Dette jobopslag er udløbet

Jurist

Grønlands Fiskerilicenskontrol søger en jurist

 

Grønlands Fiskerilicenskontrol (GFLK) søger en jurist til kontrollens mange udfordrende opgaver.

 

GFLK varetager monitering, overvågning og kontrol af grønlandsk fiskeri og fangst i et tæt samarbejde med de øvrige afdelinger i Departementet for Fiskeri og Fangst.

 

GFLK består af en administrativ afdeling med 17 medarbejdere, hvor stillingen er placeret, samt et kontrolkorps, som består af 12 fiskeriobservatører, 12 jagtbetjente samt 5 fiskerikontrollører.

 

Arbejdsopgaver:
Der er tale om en nyoprettet stilling med det formål at styrke den juridiske bistand til varetagelsen af kontrollens mange udfordrende opgaver, og juristen vil herudover indgå i ledelsesgruppen.

 

De primære arbejdsopgaver vil være at:

  • medvirke til fastsættelse af procedurer og arbejdsgange for kontrollen, herunder planlægning og udvikling af nye arbejdsmetoder og arbejdsopgaver
  • konkret sagsbehandling i forbindelse med bl.a. overtrædelsessager, samt vejledning af kollegaer
  • systematisering og fortolkning af love og regler på området, samt bidrag til videreformidling heraf internt og eksternt
  • juridisk bistand og rådgivning til den almindelige sagsbehandling, herunder til opfyldelse af de krav som stilles af nye regler som følge af digitaliseret forvaltning og på bl.a. persondataområdet
  • deltagelse i internationale møder og forhandlinger, samt rådgive omkring internationale juridiske forhold indenfor fiskerikontrolområdet.
  • deltagelse i udarbejdelse af nye og revision af eksisterende love og bekendtgørelser indenfor kontrollens område, herunder indarbejdelse af internationale forpligtigelser, i samarbejde med Departementets øvrige jurister

Kvalifikationer:

  • Der søges en person med en juridisk uddannelse som cand.jur, cand.merc.jur, eller tilsvarende, med
  • gode systematiske, analytiske og planlægningsmæssige evner.
  • gode mundtlige og skriftlige formuleringsevner

Der forudsættes gode samarbejdsevner, idet arbejdsopgaverne i vidt omfang skal foregå i et tværgående samarbejde med interne, eksterne og internationale parter samt med fiskeriets aktører.

 

Vi forventer, at du:

  • er selvstændig og ansvarsbevidst
  • løser opgaver loyalt og positivt
  • er indstillet på at arbejde i en politisk ledet organisation
  • ønsker at arbejde i en uformel, men seriøs organisation

Det er en fordel men ikke et krav, hvis du:

  • har kendskab til det grønlandske samfund og forståelse for samfundsforhold
  • evt. er flersproget grønlandsk/dansk/engelsk
  • har kendskab til fiskeri og/eller fangst
  • har erfaring fra offentlig eller privat virksomhed, men nyuddannede opfordres også til at søge
  • har kendskab til/eller ønske om at lære at anvende moderne IT-værktøjer til sagsbehandling og registrering af data

Løn og ansættelsesforhold:
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

 

Arbejdstiden er 40 timer ugentligt.

 

Bolig:
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

 

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning.

 

Yderlige information om stillingen:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Fiskerilicensinspektør Mads Trolle Nedergaard, tlf. (+299) 34 53 77, mads@nanoq.gl, eller til Souschef Niels J. Laursen, tlf. (+299) 34 53 79, nijl@nanoq.gl.

 

Ansøgningsfrist:
Ansøgninger skal være GFLK i hænde senest torsdag d. 22 februar  2018.

 

Tiltrædelsestidspunkt:
Stillingen ønskes besat snarest eller efter aftale.

Søg stillingen online