Gå til hovedindhold
101

Dette jobopslag er udløbet

AC-Fuldmægtig med sans for økonomi og planlægning

Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke, afdelingen for økonomi, søger en AC-fuldmægtig til særlig varetagelse af departementets finanslovsproces, driftsøkonomi og sektorplanlægning.

 

Om stillingen:
Vores nye kollega bliver en del af departementets Sektorstrategiske Team, med direkte reference til afdelingschefen for Økonomi.

 

Du vil i stillingen få en nøglerolle i den fortsatte udvikling af uddannelses- og kulturområdet i Grønland, idet du primært vil komme til at beskæftige dig med en række spændende opgaver indenfor følgende arbejdsområder:

  • Udarbejdelse af departementets bidrag til Finansloven
  • Samfundsøkonomiske analyser af reformtiltag, ny lovgivning m.m. inden for Departementets områder, ofte i samarbejde med departementets øvrige sektorstrateger
  • Udarbejdelse af nye sektorplaner for kultur samt for kollegie- og uddannelsesinstitutionsområdet
  • Driftsøkonomiske opgaver indenfor uddannelsesområdet, herunder sikring af sammenhæng mellem anlægsopgaver og tilknyttet driftsøkonomi
  • Kollegieområdet nationalt

En central del af økonomiafdelingens arbejde er at bistå Naalakkersuisut med udarbejdelsen af det årlige finanslovsforslag og den efterfølgende vedtagelse af Finansloven i Inatsisartut. Hertil pågår en tæt dialog med Departementet for Finanser og Skatter inden Naalakkersuisut træffer endelig beslutning om et samlet finanslovsforslag.

 

Du vil derfor have mange kontaktflader, både internt i departementet og i resten af Centraladministrationen. Der vil især være tale om tæt samarbejde med afdelingschefen, departementets to sektorstrateger på uddannelsesområdet, departementets juridiske funktion, samt Departementet for Finanser og Skatter.

 

Desuden vil du også indgå som vigtig medspiller omkring anlægsopgaver inden for departementets områder.

 

I stillingen vil der blive dannet et overblik på tværs af departementets ressortområde, og du kommer til at medvirke til, at de overordnede politiske målsætninger understøttes af et solidt beslutningsgrundlag i form af god bevillingspraksis og stærke økonomiske konsekvensanalyser. På kollegieområdet igangsættes i de kommende år en stor udmøntning af anlæg på kollegieområdet, der skal gennemføres med en tæt kobling til både uddannelsesstrategien og brugernes ønsker, og som er af væsentlig betydning for uddannelsesmiljøet på de enkelte uddannelsesinstitutioner.

 

Vi forestiller os, at du:

  • Har en uddannelse på akademisk niveau med økonomisk indblik
  • Har en struktureret tilgang til dine arbejdsopgaver
  • Besidder evnen til at kommunikere konstruktivt med en bred vifte af interne og eksterne interessenter
  • Kan bevare overblikket når der er mange opgaver og oplysninger i spil, og kan bearbejde de mange oplysninger til forståelige og præcise beslutningsoplæg
  • Besidder evnen til at systematisere arbejdsprocesser og indgå i samarbejde med kollegaer om dette
  • Er meget gerne dobbeltsproget grønlandsk/dansk

Om Arbejdspladsen:
Sektorstrategisk Team består på nuværende tidspunkt af to kollegaer, der primært beskæftiger sig med strategier og planer på uddannelsesområdet samt samarbejde og afrapportering i forbindelse med Grønlands partnerskabsaftale med EU. Derudover arbejder teamet med analyseopgaver af både større og mindre karakter.

 

Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke er en mangfoldig arbejdsplads med et uformelt og åbent arbejdsmiljø, korte kommandoveje og engagerede og dedikerede medarbejdere. Vi er knap 50 kollegaer, der sætter en ære i at holde et højt fagligt niveau og skabe et godt socialt miljø.

 

Løn og ansættelsesforhold:
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

 

Tjenestestedet er i Nuuk.

 

Stillingen ønskes besat pr. 1. marts eller efter nærmere aftalt for den rette profil.

 

Bolig:
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler.  Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

 

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning.

 

Ansøgningsfrist:
14. februar2018

 

Yderligere oplysninger:
For yderligere oplysninger om stillingen, kontakt afdelingschef Karsten Peter Jensen på kapj@nanoq.gl.

Søg stillingen online