Gå til hovedindhold
136

Dette jobopslag er udløbet

GENOPSLAG Tankforvalterassistent til Ilulissat

KNI A/S´ energidivision Polaroil søger en Tankforvalterassistent med teknisk baggrund der kan tiltræde pr. 1. marts 2018 eller efter nærmere aftale. Ansættelse af Tankforvalterassistenten er et led i et generationsskifte, hvor det er hensigten at Tankforvalterassistenten på sigt skal bestride jobbet som tankforvalter.

 

Tankforvalterassistenten refererer til Tankforvalteren.

 

Som Tankforvalterassistent vil dine opgaver være:

  • Til enhver tid kunne afløse tankforvalteren og således kunne forestå hans arbejdsopgaver
  • Lede og fordele det daglige arbejde for de andre ansatte på anlægget i.h.t. instrukser fra tankforvalteren
  • Kundebetjening
  • Vedligeholdelse af tankanlægget og tilhørende bygdetankanlæg samt køretøjer
  • Kunne forestå tankekspeditionen, herunder kvalitets- og sikkerhedskontrol

 

Vi ønsker stillingen besat af en person:

  • Der har kendskab til tankanlægsdrift (ingen betingelse) og har en teknisk uddannelse eller har erfaring inden for branchen
  • Der har kørekort
  • Der har kendskab til IT på brugerniveau
  • Der kan beherske sproget grønlandsk, dansk samt engelsk på samtaleniveau

 

Til den rette ansøger tilbyder vi:

  • Løn efter kvalifikationer på individuelle vilkår
  • Der stilles ikke personalebolig til rådighed

 

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Tankforvalter Flemming Karlo Lassen  på tlf.: 86 82 36, mobil: 54 51 52 eller Driftschef Gerth Jack Storer mobil: 48 51 77.

 

Ansøgning
Ansøgning med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse bilagt CV, udtalelser og referencer skal være os i hænde senest den 16. februar 2018.

Ansøgningen sendes til:
KNI A/S
HR-afdelingen
Postboks 319
3911 Sisimiut

 

Du kan også sende din ansøgning på telefax: 86 23 97 eller mail: jobs@kni.gl

KNI A/S er Grønlands største handels- og servicevirksomhed
Grønland er et samfund i rivende udvikling. Det samme er KNI, der binder det kæmpemæssige land sammen med livsvigtige forsyninger.

Servicecenteret ligger i Grønlands næststørste by Sisimiut, tæt på Polarcirklen og den internationale lufthavn i Kangerlussuaq - landets trafikale knudepunkt. Vi beskæftiger godt 1000 medarbejdere i hele Grønland og har en årlig omsætning på godt 2,5 mia. kr.

KNI A/S består af detailkæden Pilersuisoq, energidivisionen Polaroil, KNI Engros, lammeslagteri Neqi A/S. Desuden driver KNI A/S en Duty Free butik på lufthavnen i Kangerlussuaq.