Gå til hovedindhold
138

Dette jobopslag er udløbet

Afdelingsleder til socialrådgiveruddannelsen

Institut for Samfund, Økonomi og Journalistik på Ilisimatusarfik søger en afdelingsleder til socialrådgiveruddannelsen med kvalifikationer som studieadjunkt/studielektor eller adjunkt/lektor.

 

 

Stillingen er ledig til besættelse 1. marts 2018 eller efter nærmere aftale.

 

Afdeling for Sociale Forhold har ca. 120 studerende og optager ca. 20 nye studerende hvert år. Afdelingen har en kursusafdeling der varetager den decentrale socialrådgiveruddannelse samt rådgivningsassistentuddannelsen. Socialrådgiveruddannelsen er normeret til 8 fastansatte undervisere inklusiv en faglig afdelingsleder, der også indgår som underviser.

 
Blandt ledelsesopgaverne er: 

  • Studieledelse, herunder faglig ledelse af afdelingen
  • Administrativ ledelse af den centrale socialrådgiveruddannelse
  • Udvikling af eksisterende og nye uddannelser inden for fagområdet
  • Koordinering og inddragelse af eksterne undervisere
  • Udarbejdelse af undervisningsplaner og skemalægning
  • Tilrettelæggelse af samlæsning sammen med relevante afdelingsledere
  • Planlægning og tilrettelæggelse af eksaminer for alle afdelingens uddannelser, herunder censorudpegning
  • Sagsbehandling af personsager, f.eks. dispensationer og meritering
  • Opfølgning på fraværsstatistikker 
  • Indstilling til eksaminer
  • Tilrettelæggelse af undervisning med mhp. en fornuftig balance mellem eksterne og interne undervisere
  • Sikre faglig koordinering, tildeling af vejledere, censorer og censorkorps 

På socialrådgiveruddannelsen undervises der i følgende fagområder på det sociale felt

  • Børn og unge
  • Udsatte familier 
  • Marginalisering
  • Handicap
  • Arbejdsmarkedsvilkår
  • Tværfagligt samarbejde
  • Sociallovgivning, forvaltningslov og sagsbehandlingslov m.v.

Afdelingslederstillingen indebærer en delvis forpligtelse til undervisning, vejledning samt medvirken til faglig udvikling af fagområderne. Afdelingslederen refererer til institutlederen.

Ansøgere med kvalifikationer som studieadjunkt/studielektor eller adjunkt/lektor eller skal have en relevant universitetsuddannelse, og på adjunkt/lektorstillingen kunne dokumentere forsknings- og undervisningsmæssige kvalifikationer.

Ansøgere forventes at være i besiddelse af et godt kendskab til aktuelle samfundsvidenskabelige problemstillinger i Grønland og/eller øvrige Arktis.

På Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, kan undervisning foregå på dansk, engelsk eller grønlandsk. 

 

Ansøgningen

Ansøger skal klart angive om der søges en stilling som adjunkt eller som lektor, eller som studieadjunkt eller studielektor.

 

Ansøgningen skal ud over selve ansøgningen indeholde følgende:

Bilag 1: Curriculum Vitae.

Bilag 2: Dokumentation for eksaminer.

Bilag 3: Lektorbedømmelse (for studielektorer)

Bilag 4: Adjunktpædagogikumbevis (for studielektorer)

 

For adjunkt/lektoransøgninger skal flg. bilag yderligere tilføjes:

Bilag 5: Fuldstændig og nummereret publikationsliste. Medsendte værker (jfr. bilag 8)

             markeres med * i publikationslisten

Bilag 6: Kort beskrivelse af hidtidig forskning samt en skitse til mulige fremtidig(e)

             forskningsprojekt(er)

Bilag 7: Dokumentation for undervisningskvalifikationer (kursusplaner, tilrettelæggelse af

             undervisning, undervisningsmateriale samt eventuelt port folie og pædagogikum).

Bilag 8: Dokumentation for forskningsformidling

Bilag 9: Op til tre publikationer. Ansøgeren kan udvælge højst tre publikationer som særligt relevante for bedømmelsen

 

Bedømmelse og ansættelsesprocedure

Til bedømmelse af de indkomne ansøgninger nedsættes et fagkyndigt bedømmelsesudvalg efter gældende regler. Ansøgerne vil efter ansøgningsfristens udløb blive orienteret om sammensætningen af bedømmelsesudvalget. Udvalget behandler de indkomne ansøgninger og afgiver indstilling til institutlederen. 

 

Løn- og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, fastsættes i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale eller overenskomst mellem Naalakkersuisut og pågældendes forhandlingsberettigede organisation.

 

Bolig

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

 

Nærmere information om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingseder Steven Arnfjord, +299 38 56 31star@uni.gl. eller institutleder: Gestur Hovgaard, +299 38 56 72gehov@uni.gl

 

Ansøgningen skal mærkes ”Stilling, afdelingsleder sociale forhold” og sendes med bilag, til:

Ilisimatusarfik

Postboks 1061

3900 Nuuk

Grønland

 

eller til: job@uni.gl

 

Ansøgningen skal være Ilisimatusarfik i hænde senest den 2. februar 2018.

 

Søg stillingen online