Gå til hovedindhold
107

Dette jobopslag er udløbet

Planlægger til Afdelingen for Økonomiske og Erhvervsmæssige Studier

Afdeling for Økonomiske og Erhvervsmæssige Studier på Ilisimatusarfik i Nuuk søger en medarbejder til at varetage administrative opgaver forbundet med uddannelserne i afdelingen. Ansøgere med AC-baggrund vil blive foretrukket.

 

Stillingen svarer til 20 % af en fuldtidsstilling med en arbejdstid på 8 timer om ugen i gennemsnit.

 

Afdelingen er én af fire afdelinger i Institut for Samfund, Økonomi og Journalistik, og rummer uddannelserne BA i erhvervsøkonomi (HA) og HD 2. del. Der arbejdes på at udvikle flere efter- og videreuddannelser. Der samarbejdes tæt med universitetets administration, som har ansvaret for studenteradministrative forhold.

 

Hovedopgaverne dækker:

Opgaver relateret til afdelingens uddannelser:

  • Vedligeholdelsesopgaver i matrikelsystemet så som udskrivning af holdlister og fremmøderegistreringer
  • Opbygning og vedligeholdelse af fagkartotek
  • Koordinering af skemaændringer i samarbejde med undervisere, lokalebookning og lokaleklargøring
  • Oplysningsskema og dokumentation vedr. eksterne undervisere
  • Dokumentation vedr. censorer
  • Administrative opgaver vedrørende efter- og videreuddannelser.
  • Økonomiske og andre administrative opgaver:
  • Budgetopfølgning og regnskabsføring på afdelingens forskningsprojekter
  • Opdatering af hjemmeside
  • Udarbejdelse af mødereferater
  • Ad hoc-opgaver, f.eks. tilrettelæggelse af større arrangementer

Vi søger en person med følgende personlige kompetencer:

  • IT-kundskaber på brugerniveau, særligt til Excel og Outlook
  • Gode samarbejdsevner, pligtopfyldende og servicemindedet
  • Systematisk og løsningsorienteret samt indstillet på både drifts- og udviklingsopgaver
  • Kan have flere bolde i luften uden at miste overblikket
  • Der vil blive lagt vægt på erfaringer indenfor administration og økonomisk styring samt dobbeltsprogethed (grønlandsk/dansk) og gode kundskaber i engelsk.

Vi søger en person der kan arbejde selvstændigt, og som trives i et undervisnings- og forskningsmiljø. Det er også vigtigt for os, at du er indstillet på varierende arbejde i et miljø, hvor vi arbejder praktisk og håndgribeligt med internationalisering, både i forhold til forskning og i forhold til uddannelse.

 

Yderligere information
For yderligere information kontaktes afdelingsleder Anne Lise Kappel på tlf. +299 38 56 42 eller på mail: alka@uni.gl.

 

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst/aftale mellem Naalakkersuisut og ansøgerens forhandlingsberettigede organisation.

 

BEMÆRK: Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har en anvist personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes retten til personalebolig.

 

Ansøgningen
Ansøgning med CV, uddannelsesbeviser og evt. referencer sendes til job@uni.gl eller via jobportalen på www.nanoq.gl.

 

Ansøgningsfrist: 29. januar 2018

 

Tiltrædelse: 1. februar 2018 eller hurtigst muligt efter aftale.

Søg stillingen online