Gå til hovedindhold
100

Dette jobopslag er udløbet

Beskæftigelseskonsulent ved Anstalten i Sisimiut - genopslag

Har du lyst til at bidrage til resocialiseringen af indsatte og få en travl og anderledes hverdag, kan vi tilbyde dig en spændende stilling, som beskæftigelseskonsulent i Kriminalforsorgen. Kriminalforsorgen har en klar ambition om at sikre en relevant og meningsfuld beskæftigelse af indsatte. Indsatte skal beskæftiges mindst 7 timer dagligt, enten inde på selve anstalten eller på en arbejdsplads eller en uddannelsesinstitution uden for anstalten. Som beskæftigelse tæller både arbejde, uddannelse og eventuel deltagelse i behandlingstilbud.

Beskæftigelseskonsulenten skal koordinere indholdet af beskæftigelsesaktiviteter og fritidsaktiviteter i anstalten. Derudover ligger der en stor opgave i at vejlede de indsatte om mulighederne for beskæftigelse, både internt på anstalten, men også uden for anstalten. Det er derfor nødvendigt, at beskæftigelseskonsulenten kender det lokale arbejdsmarked og kender til mulighederne for uddannelse og behandling lokalt og landsdækkende.

Arbejdet tilrettelægges i tæt kontakt med ledelsen, de indsatte og de øvrige kollegaer på anstalten, således at indsatsen omkring de indsatte er koordineret og understøttet af alle, inklusive den indsatte selv.

Konkrete ansvarsområder:
Planlægning af beskæftigelsen internt på anstalten, registrering af beskæftigelsen, samarbejde med lokale arbejdspladser ift. jobskabelse til indsatte, samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner ift. optagelse af indsatte, rådgivning og motivation af indsatte ift. ønsker til job eller uddannelse, inddragelse af indsatte i planlægningen, planlægning af fritidsaktiviteter både på anstalten og uden for anstalten, såsom kulturelle tilbud, sport, naturoplevelser mm.

Vores forventninger:
Du har en erhvervsuddannelse, er pædagog eller har erfaring fra det socialfaglige felt. Du er god til at danne dig et overblik og har gode evner for at systematisere og planlægge opgaver for dig selv og andre. Du synes det er spændende at motivere andre mennesker. Du kan lide at have mange opgaver og kan se muligheder og potentialer hos alle. Du er rolig og rummelig over for andre mennesker.

Løn og ansættelsesvilkår:
Arbejdsugen er på 40 timer. Beskæftigelseskonsulenter er ansat på tjenestemandslignende vilkår i lønramme 18. Der ydes et pensionsbidrag på 6,25 %. Samlet løn ligger på omkring kr. 17.922,08 før skat.

Der er feriefrirejse tilknyttet dig og din familie hvert andet år og til- og fratrædelsesrejse efter gældende regler. Der kan anvises umøbleret bolig, for hvilken der betales efter gældende regler.

Tiltrædelse: 01.februar 2018, eller efter nærmere aftale.

Hvem er vi:
Anstalten for Domfældte i Sisimiut har plads til 20 indsatte. Derudover er der tilknyttet 1 forsorgsfuldmægtig. Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet er du velkommen til at kontakte anstaltsleder Orla Joelsen på telefon 34 75 46 eller pr. mail på orjo@kriminalforsorgen.gl

Ansøgning med oplysning om beskæftigelse og dokumentation for uddannelse sendes pr. mail til anst.sisimiut@kriminalforsorgen.gl senest 26. januar 2018.