Gå til hovedindhold
115

Dette jobopslag er udløbet

Handicaptalsmandsinstitutionen Tilioq søger en udviklingsorienteret projektmedarbejder

Handicaptalsmandsinstitutionen Tilioq i Sisimiut søger en projektmedarbejder, der vil være med til at udvikle og præge handicapområdet med afsæt i FN’s handicapkonvention.

 

Har du mod, vilje og styrke, og er du dygtig til at arbejde med projekter, og vil du være med til at gøre en forskel for personer med handicap? Som projektmedarbejder for handicaptalsmandsinstitutionen vil du sammen med handicaptalsmanden få en enestående chance for sætte vilkårene for personer med handicap på dagsordenen og påvirke udviklingen på området.

 

Om stillingen
Handicaptalsmandsinstitutionen er helt ny og har kontor i Sisimiut. Vi er en selvstændig enhed under Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen.

 

Vi bliver en lille sammensat enhed på 3-4 medarbejdere, hvor samarbejde og fleksibilitet vægtes meget højt. Projektmedarbejderen skal sammen med handicaptalsmanden bistå med udvikling og udarbejdelse af oplysningskampagner og informationsmateriale, samt planlægning og koordinering af projektbaserede indsatser på handicapområdet, med afsæt i FN’s handicapkonvention.

 

Projektmedarbejderen skal i det daglige arbejde også bistå med at varetage sekretariatsfunktionen og have et tæt samarbejde med handicaptalsmanden i forhold til igangværende og nye initiativer. Derudover skal du som projektmedarbejder deltage i arbejdet med at yde råd- og vejledning til borgere og kommunalt ansatte. I arbejdet inddrages du i mange forskellige projektbaserede opgaver, men der vil også være faste opgaver såsom afrapporteringer, beretninger, budgetopgaver, pressemeddelelser.

 

Som projektmedarbejder skal du derfor være robust og klar til mangeartede opgaver, med op til flere projekter ad gangen. Du er fleksibel og befinder dig godt med hurtige skift afhængig af den politiske dagsorden og det offentlige fokus.

 

Tiltrædelsesdato: 1. marts 2018 eller efter nærmere aftale.

 

Vi søger en engageret projektmedarbejder som:

-   Har kendskab til landets kultur og samfund

-   Gerne besidder sprogkundskaber på grønlandsk, dansk og engelsk

-   Kan arbejde ud fra en menneskerettighedsbaseret tilgang

-   Gerne har en akademisk baggrund og relevant erfaring.

-   Gerne har aktuel viden om personer med handicap eller erfaring inden for social-, handicap- eller sundhedsområdet.

-   Er selvstændig, kreativ, proaktiv og projektorienteret og har overblik

-   Er god til at søsætte projekter og føre gode idéer ud i livet

-   Kan prioritere mangeartede opgaver i en hverdag med mange ad hoc-opgaver

-   Kan indgå i et teamorienteret arbejdsmiljø – indgå i tværfagligt projektgruppe

-   Har evne til at kunne rumme forskelligheder i arbejdet med mennesker

-   Er skarp til formidling både i forhold til eksempelvis høringssvar og formidling af forskning, men også formidling om personer med handicaps vilkår til presse og interessenter på handicapområdet.

-   Er er fortrolig med anvendelse af IT.

-   Er fleksibilitet i forhold til arbejdstider

 

Da vi bliver en lille enhed, er det er vigtigt, at vi får den helt rette person til stillingen, og vi ser derfor på ansøgernes samlede kvalifikationer og kompetencer.

 

Vi tilbyder:

-   En spændende og varierende stilling, hvor du får mulighed for at påvirke udviklingen af en helt ny institution, og hvor du har stor indflydelse på, hvordan stillingsindholdet omsættes til praksis

-   Et fagligt miljø, hvor du bliver udfordret af motiverede og kreative kollegaer, ligesom du kan udfordre dem og dig selv

-   En arbejdsplads, der er til for at skabe resultater for mennesker med handicap og løfte områdets generelle faglige niveau

-   En arbejdsplads, hvor forskellighed værdsættes og arbejdsmiljøet tages alvorligt

 

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, fastsættes i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

 

Stillingen er som udgangspunkt i en tidsbegrænset periode på 3 år, med mulighed forlængelse i henhold til loven om handicaptalsmanden http://lovgivning.gl/lov?rid={FFE58690-9A67-40BC-A12D-76052F88F5D9}

 

Arbejdstiden er 40 timer ugentlig. 

 

Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

 

Husleje og boligstandard kan variere efter boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning.

 

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte handicaptalsmand Christina Johnsen, tlf. +299 55 19 50 eller E-mail: Cjoh@nanoq.gl.

 

Ønsker du yderligere information om at arbejde i Grønlands Selvstyre, kan du læse mere på www.naalakkersuisut.gl, under "job". Vil du vide mere om Sisimiut, kan du læse mere her: https://www.qeqqata.gl/Emner/Om_kommunen/Byer_bygder/Sisimiut?sc_lang=da

 

Ansøgning
Opslaget løber til og med den  19. januar 2018.

 

Samtaler forventes afholdt i uge 4 og foregår enten ved fysisk fremmøde eller via videokonference.

 

Søg stillingen online