Gå til hovedindhold
132

Dette jobopslag er udløbet

Matematiklærer søges

På Qeqqani Ilinniarnertunngorniarfik/Midtgrønlands gymnasiale uddannelse i Nuuk er der snarest muligt og indtil 31. juni 2018 en tidsbegrænset stilling ledig som underviser i faget matematik, evt. i kombination med et andet gymnasierelevant fag. Der er undervisning på C og og B-niveau.
 
Vi forventer:
-   At du er kandidat eller har opnået tilsvarende niveau
-   At du er indstillet på at deltage aktivt i pædagogisk og skolerelateret udviklingsarbejde
-   At du er indstillet på tæt samarbejde med kolleger og ledelse, hvor vi fokuserer på at handle konkret på de daglige udfordringer
-   At du har en anerkendende tilgang til dine medmennesker, hvad enten der er tale om elever eller kolleger
-   At du er indstillet på at din undervisning skal være elevaktiverende og medinddragende

Det vil være en fordel at have undervisningserfaring, men det er ingen betingelse. Har du ingen undervisningserfaring etablerer vi aktiviteter, der kan understøtte dig i undervisningen
 
Vi tilbyder:
-   Et skolemiljø, hvor dagligdagen med eleverne er præget af relationsdannelse og forpligtelse
-   En faggruppe i matematik, som består af 6 hjælpsomme kolleger
-   Et fagligt miljø, hvor der er rum til eksperimenter og innovation
-   En skole i fortsat udvikling og med et stærkt fællesskab
 
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation. Se mere om byen Nuuk her: https://visitgreenland.com/da/ og den gymnasiale uddannelse her: www.iserasuaat.gl 

Yderligere oplysninger kan indhentes hos rektor Mikael Enggaard på telefon 00299547121 eller på mail: mee@gu-nuuk.gl.
 
Send din ansøgning vedlagt CV og eksamenspapirer senest fredag den 12. januar 2017 klokken 12.00.  

Søg stillingen online