Gå til hovedindhold
124

Dette jobopslag er udløbet

Adjunkt i sprog, litteratur og medier

En stilling som adjunkt i sprog, litteratur og medier i Afdeling for Sprog, Litteratur og Medier (SLM) i Institut for Kultur, Sprog, og Historie (KSH) på Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, opslås hermed. Stillingen ønskes besat 1. marts 2018 eller snarest muligt. 

 

Kvalifikationskrav:
Ansøger til stillingen skal have opnået karakteren A eller B i sit kandidatspeciale, have grønlandsk som modersmål eller kunne det tæt på modersmålsniveau, og derudover have en kandidateksamen indenfor SLM’s fagområder.

 

Opgaver:
Arbejdsopgaverne for en ansøger som adjunkt på SLM er primært at varetage undervisning i fagenes discipliner efter aftale med de øvrige undervisere på 1. og 2. studieår på bacheloruddannelsen, at indgå i undervisningen af 3. års bachelor- og kandidatstuderende, samt vejledning af bachelor- og kandidatstuderende. En ansøger der vil overtage undervisningen i  SLM’s fællesfag, Metode, som samlæses med studerende i Afd. for Samfundsvidenskab og Sociale Forhold foretrækkes.

 

Til stillingen er knyttet en forskningsforpligtelse. 

 

På Ilisimatusarfik kan undervisningen foregå på dansk, engelsk eller grønlandsk. 

 

Hvem er vi?
Ilisimatusarfik blev oprettet i 1987. Ilisimatusarfik har fire institutter: Institut for Kultur, Sprog og Historie, Institut for Samfund, Økonomi og Journalistik, Institut for Læring og Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab.

 

Institutterne omfatter både kandidat- og bacheloruddannelser.

 

På Institut for Kultur, Sprog og Historie er der ansat og tilknyttet adjungerede professorer, lektorer, adjunkter, et antal professionsfaglærere, emeriti samt ph.d.-studerende. Instituttet har desuden et forskningscenter for børn, unge og familier.

 

Ilisimatusarfik indgår i forsknings- og undervisningssamarbejder med partnere primært i Danmark men også i det øvrige Norden samt i resten af Europa og i Nordamerika. 

 

Ansøgningen:
Ansøgningen skal indeholde følgende bilag:

 

 Bilag 1: Curriculum Vitae.

 Bilag 2: Dokumentation for eksaminer.

 Bilag 3: Publikationsliste.

 Bilag 4: Eventuelt visioner om et kommende forskningsprojekt.

 

Ansættelsesprocedure:
Institutleder på KSH og afdelingsleder på SLM nedsætter et rådgivende udvalg som orienteres om indkomne ansøgninger, og som rådgiver om hvilke kandidater der skal indkaldes til samtale. 

 

Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn-  og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, fastsættes i henhold til den på tiltrædelsespunktet gældende aftale eller overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældendes forhandlingsberettigede organisation.

 

Arbejdstiden er i udgangspunktet 40 timer ugentligt.

 

Bolig:
Der anvises personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes retten til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

 

Du kan læse mere om universitetet på www.uni.gl og på http://da.uni.gl/job.aspx kan du også finde vores introduktionshæfte til interesserede ansøgere.

 

Ansøgningsfrist: 15. januar 2018

 

Ansøgningen sendes til:

Ilisimatusarfik
Att. Institutleder/rektor Gitte Adler Reimer
Postboks 1061
3900 Nuuk
E-mail: gitr@uni.gl  

Vedr. spørgsmål til Afdeling for Sprog, Litteratur og Medier kan henvendelse ske til afdelingsleder Jette Rygaard, jery@uni.gl.

 

Søg stillingen online