Gå til hovedindhold
94

HSEQ konsulent/specialkonsulent tilknyttet Juridisk Afdeling i Nuuk

Har du erfaring med HSEQ (Health, Safety, Environment and Quality) - herunder implementere sikkerheds- og arbejdsmiljø initiativer? Leder du efter en stilling, hvor du kan anvende din faglighed inden for arbejdsmiljølovgivning og risikoanalyse og har du erfaring inden for håndtering af kemiske stoffer og materialer? Så er du måske vores nye HSEQ konsulent/specialkonsulent.

Som HSEQ konsulent samarbejder du med hele sikkerhedsorganisationen i Nukissiorfiit. HSEQ-konsulenten arbejder selvstændigt med at rådgive og vejlede vores kolleger inden for arbejdsmiljø og sundhed med det mål, at være med til at udvikle Nukissiorfiits HSEQ-politik og praksis lever op til gældende lovgivning og Nukissiorfiits egne interne standarder. Nukissiorfiits fysiske miljø består blandt andet af administrationsbygninger, elværker, vandværker, vandkraftsværker, distributionsnet m.v. 

Stillingen som HSEQ konsulent er nyoprettet og tilknyttet Juridisk Afdeling i Nukissiorfiits Hovedkontor i Nuuk og referere til virksomhedens Chefjurist.

Ansvarsområde:
Arbejdsopgaverne vil primært omfatte:

  • Daglig sikkerhedsleder for hele Nukissiorfiit, som handler pva. Hoved Sikkerheds- og Samarbejdsudvalget mellem møderne.
  • Ledelsesvendte opgaver, herunder rådgivning og udviklings- og udredningsopgaver for den øverste ledelse.
  • Koordinere forskellige sikkerhedstiltag og coaching.
  • Koordinere og evt. udføre HSEQ-undervisning og ergonomiundervisning .
  • Projektstyring af tværgående HSEQ-relaterede udviklingsprojekter, herunder sætte rammer for projekter, opfølgning overfor eksterne leverandører for at tilsikre udførelse indenfor aftalt tid og økonomisk ramme.
  • Ansvarlig for at udvikle og revidere HSEQ-manualer og procedurer vedr. Nukissiorfiits produktions- og distributionsanlæg sker på højt fagligt niveau.
  • Analysere output af safety audits, påbud, arbejdsulykker, nærved hændelser og uheld på sitet med henblik på at identificere trends og muligheder for forbedring til sikkerhedsorganisationen.
  • Implementering af forbedringsinitiativer inden for HSEQ.
  • Medvirke til at videreudvikle en aktiv og involverende HSEQ-kultur blandt medarbejderne.
  • Ad hoc opgaver som eksempelvis konflikthåndtering og/eller mediation.

 

Vi søger en kollega, der:

  • Du kan få andre til at arbejde dedikeret med HSEQ, og du kan præsentere og formidle HSEQ-procedurer og vigtigheden heraf overfor større forsamlinger.
  • Dokumenteret erhvervserfaring fra en teknisk virksomhed.
  • Uddannelse, kurser eller certifikater indenfor arbejdsmiljø.
  • Du skaber relationer, men arbejder selvstændigt med HSEQ.
  • Du er lidt af en fagnørd, der borer sig ned i tingene og sætter en ære i bidrage til overholdelse af kravene inden for HSEQ.
  • Grønlandske-, danske- og engelske sprogkundskaber, men det er ikke et krav. Stor fordel, hvis du har kendskab til grønlandske forhold.
  • Erfaring med IT-systemer.

 

Vi kan tilbyde:

  • Godt arbejdsklima med gode fysiske arbejdsbetingelser og engagerede kolleger.
  • Karriere- og udviklingsmuligheder i en landsdækkende organisation.

Ansættelsesvilkår
Aflønning sker i henhold til overenskomst mellem Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre) og den relevante faglige organisation. Mulighed for specialkonsulenttillæg, hvis man har forudsætning for det, herunder flere års erhvervserfaring. Nukissiorfiit kan desværre ikke stille personalebolig til rådighed.  For yderligere information om Nukissiorfiit se: www.nukissiorfiit.gl.

Nærmere oplysninger om stillingen kan stiles til:
Chefjurist René Kvist på tlf. nr. (+299) 34 95 66, mail: rekv@nukissiorfiit.gl.

Spørgsmål af mere generel karakter stiles til HR-afdelingen: hr@nukissiorfiit.gl

Tiltrædelse 1. januar eller snarest herefter.

Ansøgningsfrist: den 18. december 2017

Ansøgning bilagt CV, kopi af uddannelsesbeviser og referencer fremsendes pr. A-post eller mail til:

Nukissiorfiit
Postboks 1080
3900 Nuuk                  
Mail: hr@nukissiorfiit.gl