Gå til hovedindhold
117

Administrativ medarbejder til Indkøbsafdelingen på Dronning Ingrids Hospital

Indkøbsafdelingen på Dronning Ingrids Hospital søger en ny medarbejder, der har en administrativ profil, sans for struktur og interesse for optimering af indkøb.

Afdelingen varetager indkøb til Det grønlandske Sundhedsvæsen. Målet er at skabe optimale rammer for indkøb af varer og tjenesteydelser gældende såvel det operationelle indkøb som det strategiske indkøb.

 

Dine ansvarsområder:

  • Indkøb af forbrugsvarer, herunder ensretning og standardisering i anvendt sortiment
  • Elektronisk registrering af indkøb i økonomisystemet
  • Kontering af fakturaer og fakturering af kunder
  • Varetagelse og koordinering af samt opfølgning på indkøbsopgaver
  • Behandling af kundehenvendelser og opfølgning på brugen af leverandøraftaler
  • Kommunikation med interne og eksterne samarbejdspartnere i Grønland og Danmark
  • Diverse ad hoc opgaver indenfor Indkøbsafdelingens arbejdsområde

 

Dine kompetencer:

  • Du har en relevant uddannelse og/eller flere års relevant erfaring fra en administrativ stilling
  • Du er struktureret, omhyggelig og servicemindet af natur
  • Du har evnen til at arbejde selvstændigt, bevare overblikket og overholde deadlines
  • Du er udadvendt og opsøgende samt i stand til at følge op på igangsatte initiativer
  • Du har et godt kendskab til Excel og gerne Iris og XAL
  • Du er flydende i dansk i skrift og tale.  Dobbeltsproget dansk/grønlandsk er en fordel, men ikke et krav

Vi tilbyder:
Du bliver en del af en spændende afdeling i udvikling, hvor uddelegering og selvstændigt ansvar i opgaveløsningen er nøgleordene.  Afdelingen lægger vægt på at støtte, supplere og sparre med hinanden i forhold til løsningen af afdelingens opgaver og udvikling af afdelingen generelt. Afdelingen har en stor og alsidig kontaktflade samt en uformel omgangstone og gode kollegaer.

Bolig:
Der kan til stillingen anvises personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør. Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning.

Løn- og ansættelsesforhold:
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, vil ske i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettige organisation. Find din overenskomst her.

http://www.gjob.gl/Praktiske-forhold/Overenskomster

Arbejdstiden er 40 timer ugentligt.

Tiltrædelse 1. januar 2018 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist: Onsdag d. 15. december 2017. Samtaler afholdes løbende.

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes gennem Sundhedsvæsenets rekrutteringssystem. (http://www.gjob.gl/Sogjob/Stillingsbeskrivelse?VID=201711444)

Yderligere oplysninger:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Indkøbs- og Logistikchef Ann Kelsen på telefon +299 34 45 77 eller pr. mail anke@peqqik.gl

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent Jeanette Bjørnestad pr. mail: jelb@peqqik.gl

Det grønlandske Sundhedsvæsen er pr. 1. juli 2017 blevet en røgfri arbejdsplads. Der er indført rygeforbud for alle ansatte i arbejdstiden. Dette omfatter alle indendørs og udendørs lokaliteter.